Virginias højesteret skrotter Demokraternes plan om nye valgkredse

Demokraterne håbede at kunne få fire ekstra pladser i Repræsentanternes Hus med ny optegnelse af valgkredse.

Det sker, til trods for at et flertal af vælgerne i Virginia ved en afstemning i april stemte for planen. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Med ændringen af valgkredsene håbede Demokraterne at kunne få op til fire yderligere pladser i Repræsentanternes Hus i Washington D.C.

Men ifølge højesteretten i Virginia blev de proceduremæssige retningslinjer ikke overholdt, da spørgsmålet om valgkredsene blev sendt til afstemning hos befolkningen i delstaten.

Fire dommere stemte for at erklære afstemningen om ændringen af valgkredsene ulovlig, mens tre dommere stemte imod.

- Denne overtrædelse underminerer uopretteligt integriteten af den efterfølgende folkeafstemning og gør den ugyldig, skriver dommer D. Arthur Kelsey i en afgørelse ifølge AP.

Afstemningen var den seneste i et nationalt kapløb om ændring af valgkredse, som kan få betydning for magtfordelingen i Kongressen efter midtvejsvalget, der finder sted i november.

Kampen begyndte for alvor, da USA's præsident, Donald Trump, opfordrede republikansk-ledede stater til at genoverveje valgkredsene for at hjælpe Republikanerne med at beholde partiets snævre flertal i Kongressen.

I første omgang var det Republikanerne i Texas, som skulle indføre et nyt valgkort, der målrettet gik efter at tage fem mandater fra Demokraterne.

I november udlignede Demokraterne med en omtegning af valgkredsene i Californien, hvor partiet håber, at det kan vinde fem mandater fra Republikanerne.

Taktikken med at ændre optegningen af valgkredse er kendt som "gerrymandering" og bruges af de to store amerikanske partier til at øge deres indflydelse i Kongressen i Washington D.C.

Fænomenet er opkaldt efter en lov, som Massachusetts' daværende guvernør, Elbridge Gerry, gennemførte i 1812.

Loven beskrev, hvordan valgkredsene i staten skulle tegnes.

Her blev tilhængere af hans politiske modstandere samlet i så få valgkredse som muligt, hvilket gav Gerrys eget parti en større andel af pladserne i delstatens parlament, end det fik stemmer.

Som udgangspunkt optegnes de amerikanske valgkredse hvert tiende år efter de nationale folketællinger i USA. Men de seneste ændringer af valgkredsene i flere delstater er sket midt i en sådan periode.

På nuværende tidspunkt har Republikanerne flertal i både Repræsentanternes Hus og i Senatet, som er de to kamre i Kongressen.

Republikanerne sidder på 217 pladser ud af 435 i Repræsentanternes Hus og 53 pladser ud af 100 i Senatet.

Demokraterne har 212 mandater i Repræsentanternes Hus og 45 i Senatet.

De resterende pladser er enten ubesatte eller besat af løsgængere.

/ritzau/