USA's valgdeltagelse var næsten på samme høje niveau som i 2020

Næsten to ud af tre stemmeberettigede i USA gav deres mening til kende ved dette års præsidentvalg.

Det skriver den amerikanske avis The Washington Post, som har analyseret tal fra nyhedsbureauet AP og University of Florida.

Hos University of Floridas såkaldte Election Lab, der gennemgår og analyserer valgdata, står valgdeltagelsen blandt de stemmeberettigede i USA til at være 64,52 procent ved dette års valg.

Samtlige stemmer er natten til torsdag endnu ikke optalt i USA, så der kan være en smule usikkerhed om de nøjagtige decimaler.

Sikkert er det dog, at valgdeltagelsen er i nærheden af niveauet fra 2020, hvor valgdeltagelsen ifølge Election Lab lød på 66,38 procent.

Det var den højeste valgdeltagelse i nyere tid i USA.

Den høje valgdeltagelse menes i 2020 blandt andet at være forårsaget af coronapandemien, der fik mange til at stemme på forhånd.

Også inden tirsdagens valg havde mange allerede afgivet deres stemme. Over 80 millioner havde således stemt enten ved at møde op de steder, hvor der kunne afgives stemmer på forhånd, eller ved at brevstemme.

Election Lab har også opgjort valgdeltagelsen i hver enkelt delstat.

Tallene viser, at Minnesota havde den højeste valgdeltagelse med 76,53 procent. Den delstat blev vundet af demokratiske Kamala Harris.

Efter Minnesota havde delstaterne Wisconsin og Michigan den højeste valgdeltagelse. De blev begge vundet af republikanske Donald Trump.

En national valgdeltagelse på omkring 65 procent - altså lige knap to ud af tre stemmeberettigede - er højt i en moderne amerikansk kontekst.

Før 2020 havde valgdeltagelsen mange valg i træk maksimalt været lige over 60 procent og ofte i 50'erne. Da demokraten Bill Clinton vandt præsidentvalget i 1996 var valgdeltagelsen på 51,7 procent.

I Danmark ligger stemmeprocenten ved folketingsvalg typisk i 80'erne. Ved seneste valg - i november 2022 - var valgdeltagelsen 84,16 procent.

/ritzau/