Ukraines præsident er på jagt efter europæisk opbakning ved topmøde

5. OKT 2023 • 11:21UDLAND

Den ukrainske leder ønsker at få fokus på Sortehavsregionen og på global fødevaresikkerhed.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er torsdag ankommet til Spanien for at mødes med europæiske ledere ved et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab, som samler omkring 45 europæiske lande.

Zelenskyjs deltagelse i topmødet var ikke på forhånd blevet offentliggjort. Den ukrainske leder siger selv, at han deltager i mødet i Granada for at deltage i drøftelserne om, hvordan "sikkerheden og stabiliteten kan sikres i vor fælles europæiske hjem".

- Ukraine har på dette område vigtige forslag, skriver den ukrainske præsident på den sociale platform X - det tidligere Twitter.

Zelenskyj siger, at han ønsker at få fokus på Sortehavsregionen, på global fødevaresikkerhed og på navigationsfrihed.

Det vil ikke mindst være eksporten af landbrugsprodukter fra Ukraine og en internationale kornaftale, som vil trænge sig på ved drøftelserne.

Ukraine har kæmpet for at kunne eksportere store mængder af dets landbrugsprodukter, efter at Rusland blokerede dets havne i Sortehavet.

Zelenskyj understreger, at han ser frem til at få implementeret aftaler indgået med EU på området, ligesom han også ønsker en styrkelse af det ukrainske luftforsvar.

- Dette skulle blive en udbytterig dag for Ukraine og for EU som helhed, siger han.

Besøgte fra Zelenskyj kommer på et tidspunkt, hvor der er stigende bekymring for, om USA vil nedtrappe sin militære støtte til Ukraine. Den fungerende spanske premierminister Pedro Sánchez fastslår, at Ukraine på mødet vil få et budskab om fortsat støtte.

- Vi vil støtte vores venner i Ukraine til slutningen af krigen. Det er klart, at der er reformer i EU, vi skal diskutere. Blandt andet omkring budgettet, så vi kan støtte Ukraine økonomisk i de kommende år. Men det kan vi løse, og vi er stolte af, at kunne tage i mod Ukraines præsident Zelenskyj i Granda, siger Pedro Sánchez på vej ind til mødet.

/ritzau/AFP

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT