Trump deltager i republikansk konvent for anden dag i træk
17. JUL 2024 • 03:31 • UDLAND
Donald Trump har min fulde opbakning, siger USA's tidligere FN-ambassadør Nikki Haley på republikansk konvent.
Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump er ankommet til Republikanernes konvent i Milwaukee natten til onsdag dansk tid.Det er anden dag i træk, at han deltager i konventet, der begyndte mandag.
Han har fortsat forbinding på øret efter lørdagens attentat i delstaten Pennsylvania.
Trump skal tirsdag lokal tid umiddelbart ikke selv tale på konventet. Det skal han først ifølge flere medier torsdag.
Det ventes dog, at hans tidligere rivaler i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat Nikki Haley og Ron DeSantis skal tale tirsdag.
Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, har tidligere på dagen holdt tale. Det samme har Vivek Ramaswamy, der også var med i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat.
/ritzau/
SENESTE UDLAND
MESTE LÆST UDLAND (48 T)
3. DEC 2024 • 19:38 • UDLAND
Parlament i Sydkorea kræver stop for undtagelsestilstand - præsident tierSENESTE RITZAU
4. DEC 2024 • 18:35 • ERHVERV/POLITIK
Minister vil have fokus på piger for at løfte deres matematiske niveau