Storbritanniens premierminister trækker sig

22. JUN 2026 • 10:47UDLAND

Starmer vil blive på posten som premierminister, indtil en afløser er fundet, siger han mandag.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, vil trække sig som formand og premierminister.

Det siger han mandag foran 10 Downing Street, der er den britiske premierministers officielle residens.

Starmer tilføjer, at han vil blive på posten som premierminister, indtil en afløser er fundet, og lover at gøre alt, hvad han kan, for at sikre en "velordnet magtoverdragelse".

Han har allerede fra morgenstunden orienteret kong Charles, lyder det.

- Det spørgsmål, mit parti stiller sig nu, er, om jeg er den bedst egnede til at lede os ind i det kommende parlamentsvalg. Jeg har hørt mit parlamentsgruppes svar på dette spørgsmål, og jeg accepterer dette svar, siger han og tilføjer:

- Hver eneste beslutning, jeg har truffet, har handlet om at sætte det land, jeg elsker, i første række. Derfor vil jeg træde tilbage som leder af Labour-partiet.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT