Slovakiet lukkede kortvarigt grænser til Ukraine efter russisk angreb

13. MAJ 2026 • 20:22UDLAND

Russiske angreb i Ukraine onsdag fik polske kampfly på vingerne og Slovakiet til kortvarigt at lukke grænser.

Slovakiet lukkede kortvarigt landets grænser til Ukraine onsdag efter et russisk angreb på Ukraine.

Det oplyser landets myndigheder ifølge AFP.

Lukningen skete "af sikkerhedsårsager", lød det.

Grænserne var lukkede i omkring to timer, før de genåbnede, oplyser Slovakiets grænsepoliti ifølge nyhedsbureauet.

Mindst 800 russiske droner er ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, blevet sendt mod Ukraine siden midnat.

Det skriver han i et opslag på X, hvor han ligeledes meddeler, at mindst seks personer er blevet dræbt.

Nyhedsbureauet Reuters kalder angrebet det første "sådanne større angreb" efter en tre-dagens våbenhvile mellem Ukraine og Rusland udløb mandag.

Polske kampfly blev ligeledes sendt i luften som følge af angrebene som en "forebyggende foranstaltning", oplyser den polske hær ifølge nyhedsbureauet.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT