Både de ramte brancher og svenske borgere vil ifølge Sveriges finansminister få hjælp med ny krisepakke.
Den svenske regering fremlægger en krisepakke på 17,5 milliarder svenske kroner svarende til 12 milliarder danske kroner.Et af tiltagene i krisepakken er at sænke afgifter på benzin og diesel yderligere. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Det skal efter planen ske i fem måneder - nemlig fra juli til og med november - og ventes at koste statskassen otte milliarder svenske kroner.
Tiltaget ventes at medføre sænkede priser på tre svenske kroner literen, når man sammenligner med, hvad prisen ellers havde været.
Pakken er en reaktion på den globale energikrise.
- Anledningen til, at vi gør dette, er selvfølgelig, at krigen i Iran påvirker Sverige og svenskernes økonomi. Det er også den værste globale energikrise, vi har set, siger Sveriges finansminister, Elisabeth Svantesson, til TT.
- Selv om krigen slutter i morgen, så får det økonomiske konsekvenser i lang tid, fortsætter den svenske minister.
Under krigen i Mellemøsten er priserne på blandt andet benzin og flybrændstof steget kraftigt.
Også støtte til billigere offentlig transport er en del af pakken.
Blandt regeringspartierne har det også været diskuteret at støtte blandt andet landbruget på grund af højere priser på gødning - og luftfarten. Det er dog ikke blevet præsenteret onsdag. Alle tiltagene er midlertidige, skriver TT.
En lang række lande verden over forsøger at mindske omkostningerne af energikrisen for forbrugere og virksomheder med forskellige former for støtte og mindskede afgifter.
EU har også meldt ud, at det en overgang vil lade regeringer bruge flere penge på støtte til virksomheder, som rammes af krisen.
Den Internationale Valutafond (IMF) advarede i april europæiske lande mod at sænke brændstofafgifter som reaktion på stigende energipriser som følge af krigen i Mellemøsten.
- Når energipriser stiger, og det gør ondt på mennesker og virksomheder, føler politikere et pres for at handle, skrev IMF.
- Fristelsen er at stoppe prisstigningerne ved at bruge prislofter, universelle kompensationer eller nedsættelse af brændstofafgifter. Dette er ukloge tiltag, hed det.
IMF forklarede opfordringen med, at de højere priser er et signal om at forbruge mindre. Holdes priserne nede med andre midler, ændres forbrugernes adfærd ikke, skrev IMF.
/ritzau/