Polens premierminister til polske statsborgere: Forlad Iran omgående

19. FEB 2026 • 11:28UDLAND

Om få timer kan det måske ikke længere være muligt at evakuere polakker fra Iran, siger Donald Tusk.

Polske statsborgere skal omgående forlade Iran, fordi det i løbet af få timer måske ikke længere er muligt.

Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, torsdag formiddag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Forlad Iran straks, og rejs under ingen omstændigheder til landet, siger Tusk.

Ifølge Reuters advarer Tusk om, at en evakuering af polske statsborgere muligvis ikke længere vil kunne lade sig gøre på grund af risikoen for en væbnet konflikt.

Det gælder både inden for få timer eller dage, siger Tusk.

Meldingen kommer, efter USA har oprustet landets luft- og flådestyrker i Mellemøsten markant de seneste dage.

Flere amerikanske medier herunder CNN og The New York Times skriver baseret på unavngivne kilder, at hvis USA's præsident, Donald Trump, beslutter det, så kan USA starte militære aktioner mod Iran allerede i weekenden.

Præsidenten har flere gange truet Iran med angreb.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT