Især piger sendes stadig på genopdragelsesrejser syv år efter forbud

Siden 2019 har det været strafbart at sende børn på genopdragelsesrejse. Men det sker stadig, fastslår rapport

Men det forekommer stadig - især blandt piger og unge kvinder fra overvejende muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika samt i Pakistan og Tyrkiet.

De unge, der sendes afsted, er eksempelvis ikke-heteroseksuelle eller ikke-troende.

Det kan også være unge, der opfører sig på måder, som familien ikke accepterer.

Det er blandt hovedkonklusionerne i rapporten "Genopdragelsesrejser og ufrivillige forhold", som er offentliggjort torsdag.

Undersøgelsen er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) for at indhente ny viden til regeringens handlingsplan "Et frit liv til alle - regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol", som blev fremlagt i 2025.

For det er netop vanskeligt at indhente viden om området, fortæller professor Anika Liversage, som står i spidsen for undersøgelsen.

I barnets lov og i straffeloven defineres genopdragelsesrejser som rejser, hvor "børn og unge sendes til udlandet til forhold, som bringer deres sundhed eller udvikling i alvorlig fare".

Men ifølge Anika Liversage er det svært at trække den grænse.

Der kan være situationer, hvor forældrene rejser med, eller hvor påskuddet er en ferie.

- Vi kender ikke omfanget. Det er et fænomen, som både er svært at afgrænse præcist og svært at få viden om, siger hun.

I rapporten er data primært indsamlet igennem fagfolk.

Ud over unge, der er vendt hjem fra genopdragelsesrejser, har Anika Liversage blandt andre talt med socialfaglige medarbejdere og sikkerhedskonsulenter.

Og så har hun gransket sagsdata fra kommuner, politi og domstole samt journaldata fra Red Safehouse, der er særligt sikre krisecentre for unge udsat for æresrelaterede konflikter.

På baggrund af de indsamlede data er der udarbejdet 68 casebeskrivelser.

- Man skal være opmærksom på den sociale problematik i mange af de her sager. Det er ofte dysfunktionelle familier, der har problemer. Det kan være misbrug eller psykisk sygdom, siger Anika Liversage.

- Det kan være meget, meget svært at hjælpe de familier. Men i det omfang, man kan hjælpe familierne, kan man måske forebygge nogle af sagerne.

Efter at lovgivningen trådte i kraft i 2019, er der ifølge Anika Liversage kommet en model til, hvordan man bedre kan hjælpe barnet eller den unge tilbage fra en genopdragelsesrejse.

- Men hvis man først er ude af landet, er det ofte meget svært at hjælpe, siger hun.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) kalder i en pressemeddelelse genopdragelsesrejser "forkastelige".

- Det skal selvfølgelig have konsekvenser, når man udsætter sine børn for den slags nederdrægtigheder, og derfor sætter vi hårdt ind mod de forældre og hjælper de unge, så godt vi kan, siger han.

Forældre, der sender deres barn på genopdragelsesrejse, kan straffes med bøde eller op til fire års fængsel.

/ritzau/