Ny aftale åbner for tilbagesendelsescentre uden for EU

Afviste asylansøgere og andre tredjelandes borgere uden lovligt ophold i EU skal sendes hurtigere tilbage.

Det oplyser det cypriotiske EU-formandskab.

Aftalen åbner for, at EU kan åbne tilbagesendelsescentre uden for EU.

Samlet set vil aftalen "styrke troværdigheden" af EU's migrationspolitik, siger Cyperns viceminister for migration, Nicholas Ioannides.

- De nye regler vil sætte farten op i tilbagesendelsesprocessen og øge tilbagesendelsen af personer, som ikke har lovlig ret til ophold i EU, siger Nicholas Ioannides.

Aftalen markerer et "paradigmeskifte" for EU's asyl- og migrationspolitik, mener næstformand for EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S).

- Tallene taler sit tydelige sprog. Når det kun er én ud af fem afviste asylansøgere, der returnerer, har vi et gigantisk problem.

- I stedet for at have en flygtningepolitik, har vi de facto åbne grænser, siger Christel Schaldemose.

Tilbagesendelsescentrene kan ifølge aftalen enten fungere som "overførselscentre" eller som "endelig destination".

Centrene skal placeres i tredjelande, hvor rettighederne for de tilbagesendte bliver respekteret.

Flere EU-lande står nu på spring til hurtigt at forsøge at omsætte aftalen til virkelighed.

Tyskland, Østrig, Holland og Grækenland har kig på otte til ti lande ude for EU, som måske kan overtales til at huse tilbagesendelsescentre mod adgang til udviklingsbistand eller lettere adgang til visa.

De fire lande indgår sammen med Danmark i en fasttømret gruppe af fem lande, der arbejder for markante stramninger af asyl- og migrationspolitikken i EU.

På grund af regeringsforhandlingerne har Danmark dog alene deltaget som observatør på de seneste møder i gruppen af de fem lande.

Aftalen fik mandag kritik fra paraplyorganisationen Platform for internationalt samarbejde om migranter uden opholdstilladelse (PICUM).

- Denne forordning vil skabe en drakonisk tilbageholdelses- og udvisningsmaskine, siger Silvia Carta, der er såkaldt Advocacy Officer hos PICUM.

Hun frygter, at aftalen kan føre til samme "brutale håndhævelse", som organisationen ICE i USA har udvist.

ICE's politifolk og administration har til opgave at opfylde USA's præsident Trumps valgløfte om at deportere illegale migranter.

Christel Schaldemose mener dog, at kritikken rammer skævt.

- Det skal selvfølgelig bygge på de love og menneskerettigheder, vi har i Europa. Det vil sige, at man får lov til at få prøvet sin sag. Og vi kommer til at behandle folk anderledes, end det vi har set fra USA's side.

- Men det ændrer ikke på, at hvis man ikke har lovligt ophold, skal man ikke kunne blive i EU, siger Christel Schaldemose.

Den nye forordning skal samtidig styrke samarbejdet mellem EU-landene for at sikre, at afviste sendes tilbage.

Forordningen indfører blandt andet en europæisk tilbagesendelsesbeslutning (ERO).

- Dette vil lette den gensidige anerkendelse, da medlemsstaterne vil have de nødvendige oplysninger til at anerkende en anden medlemsstats tilbagesendelsesbeslutning, hedder det i aftalen.

Den nye forordning indeholder også særlige foranstaltninger for personer, der udgør en sikkerhedsrisiko.

Aftalen skal nu endelig bekræftes af EU-landene og EU-Parlamentet.

Derefter vil lovgivningen begynde at blive implementeret, efter forordningen bliver publiceret i det officielle lovtidsskriftet EU-Tidende.

En del af reglerne vil dog først træde i kraft 12 måneder senere.

Det skal give EU-landene tid til at implementere reglerne i national lovgivning, fremgår det af aftalen.

/ritzau/