Flere EU-lande ønsker at udnytte ventet aftale til hurtigt at oprette tilbagesendelsescentre uden for EU.
En aftale om tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold i EU er tæt på at falde på plads.Mandag aften samles repræsentanter fra EU-landene, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen til det måske afgørende møde, der kan føre til en politisk aftale om markante stramninger i EU's asyl- og migrationspolitik.
Samtidig står flere EU-lande på spring til hurtigt at forsøge at omsætte aftalen til at oprette tilbagesendelsescentre uden for EU.
Målet er klart: En aftale skal føre til flere tilbagesendelser.
Det siger næstformand for EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S).
- Tallene taler sit tydelige sprog. Når det kun er én ud af fem afviste asylansøgere, der returnerer, har vi et gigantisk problem.
- I stedet for at have en flygtningepolitik, har vi de facto åbne grænser, siger Christel Schaldemose.
Blandt de lande, der presser på for hurtigt at rette henvendelse til otte til ti lande uden for EU for at få oprettet centrene, er Tyskland, Østrig, Holland og Grækenland.
De indgår sammen med Danmark i en gruppe af fem lande, der arbejder for markante stramninger af asyl- og migrationspolitikken i EU.
På grund af regeringsforhandlingerne har Danmark dog alene deltaget som observatør på de seneste møder i gruppen af de fem lande.
Christel Schaldemose kan fra sin position i Bruxelles ikke at udtale sig om regeringsforhandlingerne og muligheden for, at en ny regering med deltagelse af Socialdemokratiet vil blive enige om at arbejde for tilbagesendelsescentre.
Men fra Socialdemokratiets side bliver den ventede EU-aftale set som et "paradigmeskifte", siger hun.
- Som dansk socialdemokrat er det dejligt at se, at noget, som vi rejste for nogle år tilbage, men som blev hældt ned og brættet og betegnet som fuldstændigt umuligt, nu måske lige om lidt faktisk bliver muligt, siger Christel Schaldemose.
Hun henviser dermed til Socialdemokratiets forslag om at oprette centre for asylsøgere uden for EU.
EU-aftalen ventes desuden at indføre strengere straffe for indvandrere, der nægter at forlade EU-lande.
Det kan eksempelvis være frihedsberøvelse og indrejseforbud.
Den mulige aftale får til gengæld kritik fra paraplyorganisationen Platform for internationalt samarbejde om migranter uden opholdstilladelse (PICUM).
- Denne forordning vil skabe en drakonisk tilbageholdelses- og udvisningsmaskine, siger Silvia Carta, der er såkaldt Advocacy Officer hos PICUM.
Hun frygter, at aftalen kan føre til samme "brutale håndhævelse", som organisationen ICE i USA har udvist.
ICE's politifolk og administration har til opgave at opfylde Trumps valgløfte om at deportere illegale migranter.
Christel Schaldemose mener dog, at kritikken rammer skævt.
- Det skal selvfølgelig bygge på de love og menneskerettigheder, vi har i Europa. Det vil sige, at man får lov til at få prøvet sin sag. Og vi kommer til at behandle folk anderledes, end det vi har set fra USA's side.
- Men det ændrer ikke på, at hvis man ikke har lovligt ophold, så skal man ikke kunne blive i EU, siger Christel Schaldemose.
/ritzau/