Notre Dames snarlige genåbning udløser debat om adgangsgebyr

Notre Dame genåbner snart efter brand. Kirke og stat er uenige om, hvorvidt der skal indføres adgangsgebyr.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I foråret 2019 blev Notre Dame ramt af en voldsom brand. Inden da var katedralen blandt Europas mest besøgte bygninger.

Katedralen slår 7. december igen dørene op for besøgende, og den ventes efter sin genåbning at tiltrække 14 til 15 millioner mennesker om året.

Inden branden var det gratis at besøge Notre Dame.

Katedralen adskilte sig dermed fra blandt andet St. Pauls Cathedral i London, hvor adgang koster 25 pund, omkring 220 kroner, og den italienske Duomo di Milano, hvor ikke-bedende gæster skal betale mindst ti euro, svarende til 75 kroner.

Forud for genåbningen af Notre Dame har kulturminister Rachida Dati foreslået, at en billet skal koste fem euro, svarende til 47 kroner.

Hun siger, at det årligt vil indbringe 75 millioner euro, 560 millioner kroner, til vedligeholdelse af Paris' ældre bygninger.

- Knap 4000 beskyttede religiøse bygningsværker er i dårlig stand eller endda i fare, lød det mandag fra Dati til CEF under et møde.

Eric de Moulins-Beaufort, som er formand for CEF, mener dog at et adgangsgebyr ville være et "svigt" af kirkens funktion.

Han siger, at kirker og katedraler "altid har været steder, som er åbne for alle".

Kulturministeren anerkender, at hendes forslag om at tage betaling fra Notre Dames besøgende har "vækket debat".

Jeg har på ingen måde til hensigt at kommercialisere vores religiøse arv, tilføjer hun.

Notre Dame genåbner efter fem års renovering, hvilket har kostet næsten 700 millioner euro, - 5,2 milliarder kroner - og krævet hundredvis af håndværkere.

Mandag velsignede en prælat i Landes-regionen de nye stole og kirkebænke, som skal fragtes til Paris for at stå i katedralen. Velsignelsen blev foretaget med helligt vand.

Prælat er en betegnelse for højtstående personer i den katolske kirke.

Branden brød ud i Notre Dame om aftenen den 15. april 2019. Den blev slukket dagen efter. Det antages, at branden skyldtes en korsslutning eller en glød fra en cigaret fra en af arbejdere, som var ved at renovere katedralen.

/ritzau/