Marius Borg Høiby blev fredag overfaldet i sit hjem
UDLAND • 7. NOV 2026 • 16:52
Marius Borg Høiby fik natten til fredag uventet besøg af en ukendt mand, der trængte ind i hans hjem.
Den norske dronnings søn Marius Borg Høiby blev natten til fredag angrebet i sit hjem på Skaugum, hvor han for øjeblikket opholder sig med fodlænke efter en dom for to voldtægter og vold, skriver norske Se og Hør.Ifølge mediet trængte en ukendt mand ind på Skaugum, der er det norske kongepars ejendom, og skubbede til den 29-årige Marius Borg Høiby.
Daniel Storrvik, som er Marius Borg Høibys forsvarsadvokat, bekræfter hændelsen over for de norske medier VG og NRK.
Han udtaler, at det er en alvorlig situation at blive opsøgt i sit eget hjem.
- Det er et sted, hvor man skal føle sig tryg, og i den situation, Marius befinder sig i lige nu, er det let at forstå, at han har oplevet dette som meget ubehageligt og usikkert, siger forsvarsadvokaten til VG om hændelsen.
Manden blev anholdt efter episoden.
RITZAU
SENESTE UDLAND
MEST LÆSTE
MÅNEDENS MEST LÆSTE
UGENS MEST LÆSTE
