Løkke: Danske statsborgere i syriske fangelejre vil ikke til Danmark

Danmark har i realiteten løst problemet med personer med statsborgerskab i syriske fangelejre, siger Løkke.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Udmeldingen kommer i forbindelse med et udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

Her skal EU-landene forholde sig til, hvordan man kan forhandle med det nye styre i Syrien.

En af udfordringerne er fangelejre som al-Roj og al-Hol. De huser både personer, der er flygtet fra Islamisk Stat og indeholder også særlige områder, hvor tidligere medlemmer af Islamisk Stat sidder tilbageholdt.

- For så vidt angår de danskere, der sidder i Syrien, så er det en sag, vi har løst, så langt vi kan. Der sidder nogle få tilbage, som ikke ønsker at lade sig repatriere, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han lægger dermed ikke umiddelbart op til, at Danmark skal forsøge at få personer med dansk statsborgerskab til Danmark.

Der er dog stigende bekymring for, at fanger fra Islamisk Stat vil benytte magtskiftet i Syrien til at flygte.

Det oplyser TV 2, som har været i al-Hol-lejren, der huser personer, som blev taget til fange, da terrororganisationen Islamisk Stat blev nedkæmpet.

De indsatte har fået nyt håb, efter magten i Damaskus har skiftet hænder, fortæller lejrleder Khorshid Sheikhmous Qarro til TV 2:

- De siger, "vi kommer ud nu. De kommer og får os ud. En æra er sluttet, og en ny æra er begyndt". Nu siger de, "vi kommer til at herske over jer", siger Khorshid Sheikhmous Qarro til TV 2.

Omkring 60.000 mennesker er ifølge TV 2 tilbageholdt af kurdiske sikkerhedsstyrker i al-Hol-fangelejren i den nordøstlige del af Syrien.

USA har ifølge Lars Løkke Rasmussen opfordret til, at lande, der har statsborgere i fangelejrene, repatrierer dem, så de kan retsforfølges.

Det skal være med til at undgå en situation, hvor de undslipper i det magttomrum, der kan opstå i kølvandet på Assad-styrets fald.

- Det er de enkelte lande, der må tage stilling til det.

- Men lige nu er der den situation, der er. Derfor er det vigtigt, at vi får engageret os med Damaskus for at sikre stabilitet. For der er en risiko for, at det kan udvikle sig, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han ser tre mulige scenarier for Syrien.

I den bedste af alle verdener får den sunnimuslimske militante bevægelse Hayat Tahrir al-Sham (HTS) stabiliseret landet og indført respekt for mindretal, så flygtninge på sigt måske kan vende tilbage.

Udfordringen for blandt andre EU er dog, at HTS betegnes som en terrororganisation.

Derfor vil man normalt ikke kunne oprette diplomatiske forbindelser. Men det sker nu med en særlig EU-udsending efter de positive meldinger fra HTS' leder, Abu Mohammed al-Jolani.

Løkke ser dog stadig risiko for, at tingene udvikler sig i en helt anden retning.

En mulighed er ifølge Løkke et nyt Afghanistan, hvor Taliban indførte et strengt islamisk styre efter de vestlige styrker forlod landet.

- Der er risiko for, at Syrien kan udvikle sig til et kalifat, hvis man ser på den ideologi, som HTS oprindeligt er formet på, siger Løkke.

Han ser også en risiko for et "Libyen-scenarie", hvor der udbryder en ny borgerkrig i landet.

- Men over for det står, at HTS indtog Damaskus med en dagsorden, der er noget anderledes, end man har formuleret tidligere. Nemlig en ambition om at skabe fremgang, stabilitet og fred i Syrien.

- Det er den melding, vi må give en chance, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det kan blandt andet ske ved at give nødhjælp, oprette diplomatiske forbindelser til HTS og forsøge at stabilisere af regionen, mener Løkke.

Han advarer dog om, at det er "præmaturt", at begynde at sende syrere i Danmark tilbage til Syrien.

- Det er et håb, vi har. Men man må også være ærlig og sige, at der også er en risiko for, at det går den anden vej. Altså, at der produceres flere flygtninge ud af Syrien, siger Løkke.

/ritzau/