Krige i Ukraine og Gaza driver våbensalg til rekordniveau

Det samlede våbensalg fra de 100 største producenter var sidste år på 4384,6 milliarder kroner, viser rapport.

Beløbet svarer til 4384,6 milliarder kroner.

Det viser en rapport fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri) ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Krigene i Ukraine og Gaza har ifølge rapporten været med til at øge efterspørgslen, så salget af våben i 2024 steg med 5,9 procent i forhold til 2023.

I en tiårig periode fra 2015 til 2024 er våbensalget steget 26 procent.

Især europæiske lande, der yder støtte til Ukraine og føler sig truet af Rusland, har været med til at drive salget op. Det fortæller Jade Guiberteau Ricard, researcher hos Sipri, til AFP.

- Det er primært drevet af Europa, men alle områder er steget bortset fra Asien og Oceanien, siger Jade Guiberteau Ricard til AFP.

Flere europæiske våbenproducenter står ifølge rapporten over for vanskeligheder med at imødekomme den øgede efterspørgsel.

Kinesiske handelsrestriktioner på kritiske mineraler har blandt andet skabt udfordringer med at skaffe materialer.

Amerikanske virksomheder stod i 2024 næsten for halvdelen af det samlede våbensalg.

Af de 100 største våbenproducenter på verdensplan har 39 hjemme i USA - blandt andet de tre største, som sidste år var Lockheed Martin, RTX og Northrop Grumman.

Lockheed Martin producerer kampflyene F-35, som Danmark har indkøbt 27 af. 15 af dem er leveret, mens de sidste 12 ventes at ankomme inden udgangen af 2026.

Sammenlagt solgte de amerikanske virksomheder for 334 milliarder dollar - svarende til 2156,8 milliarder kroner - efter en omsætningsstigning på 3,8 procent i forhold til 2023.

De 26 europæiske producenter, der befinder sig på top-100-listen, omsatte sidste år for 151 milliarder dollar - 975 milliarder kroner. Salget er steget med 13 procent.

Rusland har to våbenvirksomheder blandt verdens 100 største. Det er Rostec og United Shipbuilding Corporation, som tilsammen omsatte for 31,2 milliarder dollar i 2024. Det svarer til 201,5 milliarder kroner.

Selvom de russiske virksomheder ifølge rapporten havde svært ved at skaffe komponenter på grund af internationale sanktioner mod Rusland, så var fremgangen i salget sidste år på 23 procent.

Sipri-rapporten bemærker også, at den russiske våbenindustri har svært ved at finde nok kvalificeret arbejdskraft til at understøtte Ruslands krigsmål.

Sipri er et uafhængigt internationalt forskningsinstitut med base i Sveriges hovedstad, Stockholm. Instituttet udgiver årlige rapporter om global våbenhandel og militærudgifter.

/ritzau/