Historiske høringer ved FN-domstol kan sætte ny klimakurs
Der er historisk stor deltagelse, når FN's øverste domstol for første gang skal forholde sig til klimakrisen.
Der bliver skrevet historie, når Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag, Holland, mandag åbner dørene.For første gang skal der være høringer om, hvilke forpligtelser verdens lande i virkeligheden har på klimaområdet.
De to uger med høringer er ikke kun bemærkelsesværdige på grund af emnet, der ikke før er blevet taget op på den måde i ICJ.
Også den store involvering fra aktører verden over vidner om, at der potentielt er meget på spil. Også selv om ICJ's afsluttende, vejledende udtalelser ikke er bindende for staterne.
Der er uset stor deltagelse i høringerne, skriver juraeksperter fra Maastricht Universitet i Holland.
Til høringerne er der indsendt 91 nedskrevne erklæringer. Dertil har over 100 lande og organisationer forberedt mundtlige erklæringer, som repræsentanter vil læse højt.
Til sammenligning var der i 1995, da ICJ skulle give en udtalelse om brugen af atomvåben, 22 mundtlige erklæringer.
I februar 2024, da ICJ skulle forholde sig til Israels praksisser i palæstinensiske områder, var der 50 mundtlige erklæringer. Det var den hidtidige rekord.
Der er altså over dobbelt så mange, der vil give deres mening til kende ved klimahøringerne i ICJ, der betragtes som verdens øverste domstol. Det understreger vigtigheden af emnet, bemærker juraeksperterne.
Det er ved FN's Generalforsamling, at et flertal af landene har stemt for, at ICJ skal forholde sig til emnet.
Dommerne i ICJ skal overordnet klargøre to ting:
Hvilke forpligtelser har staterne ifølge folkeretten i forhold til klimaforandringer? Og hvilke retlige konsekvenser skal det have, når stater bryder eller ikke lever op til disse forpligtelser?
Udtalelsen fra ICJ kan være en "gamechanger for klimaretfærdighed". Det vurderer juraeksperter ved Center for International Environmental Law (Ciel).
ICJ har en "unik mulighed for at udstikke en ny kurs", lyder det. En kurs, hvor de stater, der bærer mest ansvar for klimakrisen, skal betale for den skade, som de gør på kloden.
Generelt vægtes vejledende udtalelser fra ICJ tungt.
Udtalelsen ventes derfor at påvirke, hvordan lande udvikler love om klimaet fremover. Ligesom den kan bruges i aktivisters klimasøgsmål mod stater.
/ritzau/