Hærchef valgt som ny præsident i Libanon efter to års tomrum

Den øverstbefalende for Libanons væbnede styrker, Joseph Aoun, er blevet valgt som landets præsident.

Landets parlament har i en afstemning torsdag valgt Joseph Aoun, som i dag er øverstbefalende for de libanesiske væbnede styrker.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Libanon har ikke haft en præsident, siden Michel Aouns embedsperiode sluttede i 2022. Han og den nye præsident er - selv om de deler efternavn - ikke i familie.

60-årige Joseph Aoun er den femte hærchef i Libanons historie, som bliver præsident.

Han blev øverstbefalende for de væbnede styrker i 2017. Siden har han holdt militæret ude af konflikten mellem Israel og den militante Hizbollah-bevægelse, som holder til i Libanon.

Parlamentet har flere gange siden oktober 2022 forsøgt at enes om en ny præsident. I første omgang lykkedes det heller ikke torsdag, og politikerne måtte derfor ud i en anden afstemningsrunde.

Her ændrede politikere fra Hizbollah deres stemmeafgivning, så Joseph Aoun kom op på 99 stemmer.

Han skulle have mindst 86 stemmer - svarende til to tredjedele af parlamentets medlemmer - for at blive valgt.

- I dag er en ny fase i Libanons historie begyndt, siger Joseph Aoun til parlamentet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han siger, at han vil arbejde for at sikre, at det fremover kun er staten, der har ret til at bære våben i Libanon, hvilket kan ses som en henvisning til Hizbollah, der råder over et betydeligt arsenal i landet.

Desuden vil han sørge for, at israelske styrker presses ud af Libanon.

- Jeg lover at indkalde til drøftelser om en omfattende forsvarsstrategi på diplomatisk, økonomisk og militært niveau, som skal gøre den libanesiske stat - jeg gentager: den libanesiske stat - i stand til at fjerne den israelske besættelse og hindre dets aggressioner, siger Aoun.

Hizbollah, der er støttet af Iran, har i årevis været i konflikt med Israel, men efter Hamas' angreb på Israel i oktober 2023 og under Israels krig i Gaza er konflikten mellem Hizbollah og Israel eskaleret.

En våbenhvile, som blev indgået i november af parterne, har dog lagt en dæmper på situationen.

Hizbollah er presset på grund af konflikten med Israel og på grund af den syriske præsident Bashar al-Assads fald i december.

Hizbollah var allieret med Assad-styret, som menes at have gjort det muligt for Iran at transportere våben via Syrien til Hizbollah i Libanon.

Siden 1943 har det været et krav, at præsidenten i Libanon er kristen, mens premierministeren skal være sunnimuslim, og formanden for parlamentet skal være shiamuslim.

I 1990 blev præsidentens magt kraftigt beskåret til fordel for premierministerens. Det skete, efter at andelen af muslimer i landet var vokset.

/ritzau/