Forsvarsminister er dræbt efter bilbombeangreb i Mali

27. APR 2026 • 02:33UDLAND

Lørdag slog militante med forbindelser til al-Qaeda til på tværs af Mali. Nøglefigur i militærstyret er død.

Forsvarsministeren i Mali er blevet dræbt i de omfattende angreb, der har fundet sted på tværs af det vestafrikanske land i weekenden.

Det bekræfter en talsperson for militærstyret i Mali i en erklæring, der er blevet læst op på stats-tv.

47-årige Sadio Camara beskrives som en nøglefigur i militærregeringen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han blev dræbt, da en bil fyldt med sprængstoffer kørte ind i hans hjem i byen Kati, der ligger nord for Malis hovedstad, Bamako.

Der opstod en skududveksling, og forsvarsministeren pådrog sig skader, som senere kostede ham livet på hospitalet, lyder det.

Ifølge AFP blev forsvarsministerens anden kone og to af hans børnebørn også dræbt.

Udover angrebet i byen Kati slog opgørsgrupper lørdag til mod Malis hovedstad samt flere andre byer i den centrale og nordlige del af landet.

Den jihadistiske gruppe JNIM har taget ansvaret for lørdagens storstilede angreb på tværs af Mali.

JNIM står for Jama'at Nasr al-Islam wal-Muslimin og har forbindelser til al-Qaeda.

JNIM hævder at have slået til i samarbejde med Azawad Liberation Front (FLA). Det er en oprørsalliance af tuareg-dominerede grupper i det nordlige Mali, som kæmper for uafhængighed.

FLA hævder at have taget kontrol over byen Kidal, der ligger i den nordøstlige del af Mali.

Malis hær havde generobret Kidal i november 2023 med hjælp fra den russiske lejehær Wagner-gruppen. Det afsluttede mere end ti års oprørskontrol i byen, skriver AFP.

Mali har ligesom nabolandene Burkina Faso og Niger, der ligger i den centrale Sahel-region, i årevis forsøgt at bekæmpe islamistiske oprør med tilknytning til blandt andet al-Qaeda. Tusindvis af mennesker er blevet dræbt, og mange er drevet på flugt.

Lørdagens angreb signalerer en mulig optrapning af et oprør fra jihadistiske grupper og separatister, som begyndte i 2012.

Mali styres af en militærjunta, som kom til magten efter kup i 2020 og 2021 med løfter om at genoprette sikkerheden i landet.

/ritzau/Reuters

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT