Forsvarsforhandlinger mellem EU og Storbritannien bryder sammen

Aftale om EU-lån til forsvar kunne i sidste ende ikke betale sig for Storbritannien, siger britisk minister.

Det siger Storbritanniens minister med ansvar for samarbejde med EU, Nick Thomas-Symonds.

Fonden skal give EU-landene muligheden for at optage billige lån til oprustning i forsvaret.

På sigt skulle Storbritannien også være med, men sådan bliver det altså ikke i første omgang, siger Nick Thomas-Symonds.

- Det er skuffende, at det ikke er lykkedes os at færdiggøre drøftelserne om britisk deltagelse i den første runde af Safe. Men den britiske forsvarsindustri vil stadig kunne deltage i projekter gennem Safe på de vilkår, der gælder for tredjelande, siger han.

Ministeren tilføjer, at Storbritannien ikke vil skrive under på noget, hvis det ikke kan betale sig for landet.

- Forhandlingerne skete i god tro, men vores standpunkt har hele tiden været klart: Vi vil kun skrive under på aftaler, der er i vores nationale interesse og kan betale sig økonomisk, siger Nick Thomas-Symonds.

Han uddyber ikke umiddelbart, hvorfor aftalen ikke var fordelagtig nok for Storbritannien.

Fondens 150 milliarder euro - over 1100 milliarder kroner - skal primært gå til investeringer i Europa.

Hvis man låner penge til forsvarsindkøb fra Safe, må det maksimalt være 35 procent af pengene til komponenter, der går til lande uden for EU.

Ukraine deltager i fonden og er derfor ikke omfattet af det krav.

Men britiske forsvarsvirksomheder risikerer altså at få færre ordrer i bogen, end der var udsigt til, før forhandlingerne faldt sammen.

Fra EU's side lyder det fra en talsperson for EU-Kommissionen, at forhandlingerne har været intense og konstruktive.

Talspersonen afviser dog at kommentere nærmere på, hvad der er sket i forhandlingerne.

- Vi er selvfølgelig stadig fuldt opsat på at levere på vores ambitiøse britisk-europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, siger talspersonen til Reuters, som ikke personens navn.

Det er ikke mindst krigen i Ukraine, som har fået EU og Storbritannien til at nærme sig hinanden igen, efter at briterne i 2020 forlod unionen.

Da de to parter i foråret blev enige om at samarbejde endnu tættere om forsvar, blev det set som et tegn på, at forholdet var ved at være genoprettet.

Derfor er det også et stort tilbageslag, at forhandlingerne om Safe-fonden ikke er gået som håbet, skriver Reuters.

/ritzau/Reuters