EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder

Rusland skal fortsat fratages midler til at føre krig mod Ukraine, siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

Det skriver EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på det sociale medie X.

- Det vil fortsat fratage Moskva indtægter til at finansiere sin krig. Rusland skal betale for den skade, landet forårsager, skriver Kaja Kallas på X.

Dermed er der nu også åbnet op for, at EU-Kommissionen allerede i denne uge kan præsentere et udkast til en 16. sanktionspakke mod Rusland.

EU's eksisterende sanktioner mod Rusland skal forlænges hver sjette måned.

Beslutningen skal træffes med enstemmighed blandt medlemslandene. Sker det ikke, falder sanktionerne bort.

Der var derfor meget på spil for EU's troværdighed over for både Ukraine, Rusland og USA, da Ungarns premierminister, Viktor Orbán, begyndte at true med et veto mod sanktionerne.

Et ophør af sanktionerne ville have betydet, at Rusland igen frit kunne sælge olie, gas og andre råstoffer, mens krigen i Ukraine fortsætter.

Rusland ville også kunne importere en række komponenter til fremstilling af krigsmateriel, og hundredvis af russiske personer og virksomheder ville undslippe sanktionerne.

Derudover kunne et ophør af sanktioner ophæve indefrysningen af penge fra den russiske centralbank.

Det ville i sidste ende indebære, at Rusland ville få overført et stort milliardbeløb, som mange EU-lande ellers håber kan gå til genopbygningen af Ukraine.

Fredag gentog Orbán ifølge Reuters sin kritik af sanktionerne. Han mener, at EU's sanktioner har påført Ungarn økonomisk skade for 19 milliarder euro. Det svarer til mere end 140 milliarder kroner.

Orbán mener, at Ungarn er særligt hårdt ramt af sanktionerne mod russisk energi, fordi man på grund af den geografiske placering har sværere ved at importere energi fra eksempelvis USA.

En højtstående EU-diplomat forventede dog fredag, at man kan finde en løsning, som beroliger Ungarn i forhold til landets energisituation.

På vej ind til mødet kaldte Kaja Kallas det samtidig "godt", at USA's præsident, Donald Trump, i hendes øjne lægger pres på Rusland for at få en fredsaftale i stand.

Mens der forud for indsættelsen var tvivl om, hvorvidt Trump ville føre en mere Ruslands-venlig linje, så tegner der sig efter indsættelsen et klarere billede af Trumps intentioner.

Trump har således undladt at ophæve nogen sanktioner mod Rusland trods en storm af præsidentielle dekreter i de første dage efter indsættelsen.

Tværtimod har han truet Ruslands præsident, Vladimir Putin, med nye sanktioner, hvis ikke han kommer til forhandlingsbordet og medvirker til en fredsløsning.

Dermed forsvandt Orbáns stærkeste argument for at undlade at forlænge sanktionerne, lød vurderingen i Bruxelles.

Orbán havde argumenteret for, at EU burde afvente den nye amerikanske administrations position, før man forlængede sanktionerne.

/ritzau/