Det afrikanske land Burkina Faso vil genindføre dødsstraf

Dødsstraffen kan ifølge Burkina Fasos informationstjeneste tages i brug ved højforræderi og terror.

Det oplyser landets ministerråd torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge den burkinske regerings informationstjeneste vil landet med et nyt udkast til straffeloven genindføre dødsstraf for en række lovovertrædelser, herunder højforræderi, terrorhandlinger og spionage, skriver AFP.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International udførte Burkina Faso senest en henrettelse i 1988.

Dødsstraffen blev afskaffet 30 år senere under den tidligere præsident Roch Marc Christian Kaborés regering.

Burkina Faso har været ledet af Ibrahim Traoré siden et militærkup i 2022.

Siden Traoré overtog magten, har han ført en anti-vestlig politik og distanceret landet fra den tidligere kolonimagt, Frankrig, samtidig med at han har styrket båndene til lande som Rusland og Iran.

I september trak Burkina Faso sig fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det gjorde landet med den begrundelse, at domstolen i landets øjne er blevet et "nykolonialistisk undertrykkelsesværktøj".

Sammen med Mali og Niger har det vestafrikanske land i stedet organiseret sig et i samarbejde, der hedder AES - Alliancen for Sahelstaterne - og har lagt afstand til Vesten. Det gælder især Frankrig.

Loven om genindførelsen af dødsstraf skal ifølge AFP formelt godkendes af en lovgivende forsamling, der er oprettet af militærjuntaen.

Ifølge regeringen straffer loven også "fremme og udøvelse af homoseksualitet og relaterede handlinger", hvilket møder kritik, skriver AFP.

Den vestafrikanske nation vedtog også en lov i september, der er rettet mod "gerningsmænd til homoseksuel praksis", og som straffes med op til fem års fængsel.

Der bor lidt over 23,2 millioner mennesker i Burkina Faso, der fik sin uafhængighed fra Frankrig i 1960.

/ritzau/