Brand i flymotor lukker landingsbane i populær tyrkisk ferieby

24. NOV 2024 • 21:54UDLAND

Alle passagerer og besætningsmedlemmer er evakueret fra et russisk fly med brændende motor i Antalya lufthavn.

Fly kan søndag aften ikke lande i lufthavnen i Antalya i det sydlige Tyrkiet, efter at en motor på et russisk fly brød i brand, efter at flyet var landet i lufthavnen.

Alle 89 passagerer og seks besætningsmedlemmer er evakueret fra flyet, oplyser Tyrkiets transportministerium.

Der er ikke umiddelbart meldinger om tilskadekomne.

Landinger er suspenderet indtil klokken 03.00 lokal tid natten til mandag, indtil flyet er fjernet fra landingsbanen, meddeler ministeriet.

Det er klokken 01.00 dansk tid.

En video, som er delt på sociale medier af nyhedssitet Airport Haber, viser udrykningskøretøjer på stedet, hvor flammer og røg kommer ud af flyets motor.

Flyet er et russisk Sukhoj Superjet 100 fra luftfartsselskabet Azimuth. Flyet kom fra Sotji i Rusland og landede klokken 19.25 dansk tid, fremgår det af lufthavnens hjemmeside.

Antalya er også en populær feriedestination for mange danske turister.

/ritzau/Reuters

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT