Silkeborg IF sælger uforløst kasakher
13. DEC 2025 • 15:40 • SPORT
Ramazan Orazov forlader Silkeborg IF efter at have bidraget med 23 kampe og tre mål.
Efter to et halvt år som Silkeborg-spiller drager midtbanespilleren Ramazan Orazov videre i karrieren.Det skriver den midtjyske klub lørdag på sin hjemmeside.
Den 27-årige landsholdsspiller fra Kasakhstan skifter permanent til FC Elimai fra hjemlandet. Det er samme klub, som han har været udlejet til siden i sommer.
- Vi glæder os over, at Ramazan har fundet melodien igen i sit hjemland, for vi må også i bakspejlet erkende, at det ikke skulle blive i SIF, han fik sit fulde potentiale udløst.
- Vi var dog glade for at have ham i klubben, hvor han bidrog med en stor arbejdsindsats og en professionel attitude. Vi ønsker Ramazan alt det bedste i fremtiden, siger sportschef Jesper Stüker.
Orazov nåede at bidrage med 23 kampe og tre mål i Silkeborg.
/ritzau/
SENESTE SPORT
MESTE LÆST SPORT (48 T)
SENESTE RITZAU
17. DEC 2025 • 01:03 • UDLAND
Gerningsmand fortsat på fri fod efter skyderi på eliteuniversitet i USA