Hold fra Rusland og Belarus må igen deltage i skakturneringer

15. DEC 2025 • 14:02SPORT

Skakforbundet Fide har fulgt IOC's anbefalinger og droppet alle restriktioner mod unge russiske udøvere.

Skakspillere fra Rusland og Belarus har fået tilladelse til at deltage i internationale holdturneringer igen.

Det oplyser Det Internationale Skakforbund (Fide) på sin hjemmeside.

Desuden har ungdomsspillere fra de to nationer fået fuld adgang til turneringer. Det gælder både for deres deltagelse og brug af flag og nationalmelodier.

Samtidig er det ikke længere forbudt at arrangere turneringer i Belarus. Sådan har det ellers været de seneste år, efter at landet hjalp Rusland i invasionen af Ukraine.

Men i sidste uge kom Den Internationale Olympiske Komité (IOC) med en række nye anbefalinger. Blandt andet skulle der ikke længere være restriktioner for unge udøvere, og anbefalingen om ikke at afholde turneringer i Belarus udgik.

Dog anbefaler IOC fortsat ikke turneringer og internationale mesterskaber i Rusland.

Skakforbundet har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt de voksne skakspillere fra Rusland og Belarus skal have tilladelse til at bruge de nationale flag og afspille nationalmelodier.

Først efter dialog med IOC vil Fide træffe en beslutning på det punkt, lyder det.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT