Racerkører følte sig løjet for og endte i fejde med Porsche

Michael Christensen har følt sig dårligt behandlet af Porsche og har kastet sig over en civil karriere.

Det er sådan set ikke med hans gode vilje, at han lige nu ikke er i Frankrig, for Le Mans er det løb, han brænder allermest for. Men meget er vendt op og ned i den velrespekterede racerkørers liv inden for de seneste syv-otte måneder.

Sidste år meddelte Porsche, som gennem halvandet årti har haft Michael Christensen i stald som en af sine nøgleansatte på asfalten, at man trak sig fra Hypercar-klassen i World Endurance Championship, som Le Mans er en del af.

Det blev startskuddet til et forløb, hvor Michael Christensen kom på kant med den arbejdsplads, der har formet hans karriere.

- Det begyndte med dårlig kommunikation. Nogle løgne. Dårlig behandling. Jeg har været en del af det racerteam i 15 år. Jeg ved, hvad Porsche står for. Men det føler jeg lidt, at de selv glemte.

- Det gør ondt, og jeg blev også lidt forvirret, for jeg kunne ikke forstå, hvad der skete, siger Michael Christensen.

Egentlig havde han ikke tænkt sig at lukke så meget op om sine oplevelser, men efterhånden som han får talt sig varm, kan han ikke dy sig.

- Jeg har ikke været så aktiv i forhold til at fortælle om det, og det er nok desværre, fordi det stikker lidt dybere, end jeg egentlig har haft lyst til, at det skulle gøre - både personligt og professionelt, siger han.

Michael Christensens kontrakt stod til udløb ved årsskiftet, og derfor gik han i dialog med Porsche. Samtidig fik han tilbud fra andre potentielle arbejdsgivere, men han afslog, fordi Porsche havde planer med ham.

Meningen var, at han skulle køre i den amerikanske IMSA-sportsvognsserie, og det kunne han sagtens se sig selv i, selv om Le Mans ikke ville komme på programmet.

- Men lige pludselig skulle jeg ikke det alligevel. Og det var måske det, der i sidste ende betød, at jeg følte mig løjet for. I begyndelsen var der ikke det, jeg ikke kunne få lov til. Og lige pludselig kunne de ikke love noget.

- Det var forhandlinger, men jeg blev tvunget til at sige nej til andre aftaler for at sige ja til det, som jeg alligevel ikke kunne få. Jeg synes, det er beskidte tricks, og det var ikke i orden. Jeg ved ikke, hvorfor det løb så meget af sporet. Det gjorde mig ked af det, siger Michael Christensen.

I slutningen af november sidste år var Porsche sågar lige lovligt hurtigt ude med en pressemeddelelse om, at Michael Christensen også i 2026 var fabrikskører for den tyske bilgigant.

- Det var meget mærkeligt, for da lå jeg i en kæmpe fight med dem om, at jeg syntes, det var noget mærkeligt noget, de havde gang i. Der var ikke nogen kontrakt på det tidspunkt, siger Michael Christensen.

I et skriftligt svar oplyser Porsche, at man ikke vil kommentere på "fortrolige detaljer vedrørende individuelle kontraktforhandlinger". Bilfabrikanten antyder dog, at beslutningen om danskerens skæbne ikke alene lå hos Porsche.

Det er således kundeteamet Penske, som er tæt knyttet til Porsche, der driver blandt andet Porsches IMSA-satsning.

- Generelt er racerprogrammer - særligt i et kundeteam-miljø - forbundet med en høj grad af kompleksitet og kan ofte først færdiggøres sent i processen. Det er i sidste ende kunden, der træffer beslutning om den endelige kørersammensætning.

- Som i enhver professionel forhandlingsproces blev forskellige muligheder og scenarier drøftet i dette tilfælde. Porsche lægger stor vægt på at opretholde et respektfuldt og konstruktivt forhold til alle kørere og samarbejdspartnere, lyder det i et svar fra Porsche, som desuden slår fast, at man sætter pris på Michael Christensens arbejde for holdet.

Forløbet fik ikke desto mindre Michael Christensen til at overveje, om han overhovedet var interesseret i at være hos Porsche, og det strejfede ham sågar, om racerkarrieren skulle slutte.

Så vidt kom det dog ikke, og faktisk endte Michael Christensen med at skrive under på det, han selv kalder en "meget fleksibel kontrakt" med Porsche.

- Jeg blev nødt til at sætte mit ego lidt til side for at give mig selv muligheden for at overveje, hvad jeg ville. Motorsport har været det vigtigste i mit liv i mange, mange år, siger han.

Kontrakten er så fleksibel, at Michael Christensen "i princippet må køre en Ferrari, hvis jeg har lyst til det," som han siger. I år har han som det eneste kørt 24-timersløbet på Nürburgring, hvor han skulle indgå i et udviklingsprojekt med dækproducenten Pirelli.

Og faktisk fylder motorsporten lige nu så lidt, at Michael Christensen har kastet al sit fokus over på sit nystiftede ejendomsadministrationsselskab.

- Jeg har ikke snakket med nogen i racerverdenen om det, fordi jeg skulle overveje, hvad jeg ville, så det er måske lidt "breaking". Og billedet bliver klarere og klarere for mig, at jeg har fået rigtig meget passion for det projekt.

- Det betyder ikke, at jeg er stoppet med at køre ræs, og der er ikke tale om et karrierestop, men jeg har fokus på noget andet lige nu. Jeg ved ikke helt, hvordan fremtiden skal se ud for mig. Det er noget, jeg skal beslutte i løbet af året, siger Michael Christensen.

Han er indstillet på, at Le Mans, som han i 2018 vandt i den tredjebedste klasse, måske nok er et afsluttet kapitel, og selv om han stadig følger med, er årets Le Mans ikke det store trækplaster for ham.

- Jeg kommer nok til at tappe ind, men jeg kommer ikke til at sidde i sofaen med popcorn.

/ritzau/