Olivia Holdt sparker sig til drømmedebut for Tottenham
Olivia Holdt blev matchvinder på et direkte frispark i overtiden, da Tottenham slog Crystal Palace 3-2.
Den danske offensivspiller Olivia Holdt fik søndag en debut for Tottenham, som hun sent vil glemme.Efter 83 minutter som tilskuer på bænken blev 23-årige Holdt smidt i aktion ved stillingen 2-2 ude mod Crystal Palace.
Holdt havde set den engelske landsholdsstjerne Bethany England lyne to gange og bringe Tottenham på 2-0, inden bundholdet Palace slog tilbage og styrede mod et point.
Men dybt inde i overtiden gjorde Holdt sig selv til matchvinder på et direkte frispark fra kanten af feltet.
Tottenham ligger nummer seks i den bedste engelske række, Women's Super League, hvor Palace er nummer 12 og sidst.
Holdt skiftede i starten af januar til Tottenham fra svenske FC Rosengård.
I seneste sæson var den hun med 13 ligamål med til at føre Rosengård til det svenske mesterskab.
Den offensive midtbanespiller har også tidligere spillet for VSK Aarhus og Fortuna Hjørring og er noteret for syv landskampe.
/ritzau/