Ikast smider stor føring og misser fransk CL-skalp

26. OKT 2025 • 17:34SPORT

Ikast førte med seks mål i anden halvleg, men Metz vandt Champions League-opgør på en stærk slutspurt.

Ikast Håndbold tabte søndag hjemmekampen i Champions League mod Metz, men måden det skete på, må ærgre de midtjyske værter.

Efter et flot udlæg på anden halvleg førte Ikast med seks mål, men det stærke franske hold svarede tilbage og vandt kampen med 36-33.

Dermed har Metz fortsat maksimumpoint i gruppe B efter fem kampe. Ikast har seks point på fjerdepladsen.

Ikast var bedst et stykke ind i anden halvleg, men Metz løftede niveauet, da det var påkrævet og scorede hele 22 gange i anden halvleg.

Metz kom bedst fra start med en føring på 3-1, men Ikast fik hurtigt fat og tog styringen i første halvleg.

Ikke mindst venstrebacken Julie Scaglione var godt spillende og med sit fjerde mål bragte hun Ikast på 13-10, kampens første tremålsføring.

Nu kunne Ikast det meste, og med en lækker detalje øjede højrefløjen Cecilie Brandt til 14-10.

Brest fik ad flere omgange reduceret føringen til to mål, men Cecelie Brandt skabte et nyt hul på fire med målet til 17-13, før Brest gjorde det til pausestillingen 17-14.

Brandt fortsatte, hvor hun slap efter pausen og bragte Ikast på 19-14. Midtjyderne scorede fire gange på under tre minutter og kom på 21-15, før Brest-træneren smed timeoutkortet.

Peptalken skulle vise sig særdeles nyttig for det franske hold, der fik gang i spillet i begge ender i de efterfølgende minutter. På otte gode minutter vekslede Brest 16-22 til 24-24.

Brest stoppede ikke her, og med 12 minutter tilbage kom Brest foran for første gang siden kampens indledning, og så var det Ikasts tur til at ty til timeout.

Den var knap så effektfuld. Ikast brændte store chancer i den afgørende fase, og Brest kom på 30-28 med syv minutter tilbage.

Ikast kunne stort set ikke holde Metz fra at score i kampens sidste del, og da udeholdet kom foran med tre mål med lige så mange minutter tilbage, var ballet forbi for Ikast.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT