Helle Thomsen griber tøjlerne i rumænsk storklub

15. JUL 2024 • 12:39SPORT

CSM Bucuresti har peget på Helle Thomsen som ny cheftræner. Her får hun flere danskere under vingerne.

Håndboldtræneren Helle Thomsen har stået i spidsen for flere store klubber i udlandet, og nu har hun igen sikret sig et job på en prominent adresse.

Endnu en gang får CSM Bucuresti nemlig glæde af danskerens arbejdskraft.

I et opslag på Facebook skriver hovedstadsklubben, at Thomsen, der var træner i klubben fra 2017 til 2018, vender tilbage på en toårig kontrakt.

- Jeg ser frem til at vende tilbage til Rumænien og klubben. Jeg ser frem til at arbejde med folkene i klubben, sponsorerne, fansene, staben og selvfølgelig spillerne, siger hun til klubbens hjemmeside.

Klubben er stolt over at have landet den danske trænerprofil, fortæller administrerende direktør Vlad Enachescu.

- Helle Thomsen er et kendt navn i international håndbold, og vi er glade for at have hende her hos os til fremtiden, siger han.

53-årige Helle Thomsen var været vidt omkring i sin trænerkarriere. Ud over at være træner for landsholdene i Sverige og Holland har hun på klubplan haft trænerjob i danske FC Midtjylland, norske Molde, tyrkiske Kastamonu og franske Nantes.

I CSM Bucuresti bliver hun træner for de danske fløjstjerner Trine Østergaard og Emma Friis. Sidstnævnte har netop skiftet Ikast Håndbold ud med den rumænske storklub.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT