Uheld på Vestmotorvejen giver kø i retning mod København

25. AUG 2025 • 07:18INDLAND/KRIMINAL

Ingen er kommet til skade ved færdselsuheld på motorvej, men der er kø, oplyser politiet.

To biler er stødt sammen på Vestmotorvejen i østgående retning umiddelbart før afkørsel 34 ved Borup.

Færdselsuheldet giver mandag morgen "en del kø".

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Politiet er til stede ved færdselsuheldet, og der arbejdes på at fjerne de implicerede køretøjer, lyder det.

Midt- og Vestsjællands Politis presseafdeling oplyser, at ingen er kommet til skade som følge af uheldet.

Der er tale om en personbil, som skal være kørt op i en anden personbil i overhalingssporet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 06.33 mandag morgen.

Der er rutinemæssigt også sendt en ambulance afsted til ulykkesstedet, oplyser politiet.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT