Salling Group blander okse og kylling i nyt produkt

10. JAN 2025 • 11:31INDLAND/KRIMINAL

Produktet udleder ifølge Salling Group 40 procent mindre CO2 end kødprodukter, der kun består af oksekød.

Danskerne kan snart købe et kødprodukt med et lavere CO2-aftryk i kølediske i Netto, Bilka og Føtex.

Produktet består af 50 procent hakket oksekød og 50 procent hakket kyllingekød.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

- Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet, siger Nicolai Lykke, som er kategorichef for i Salling Group.

Ifølge virksomheden har produktet en CO2-reduktion på mindst 40 procent i forhold til hakket oksekød.

Tallet er udregnet på baggrund af Concitos klimadatabase.

Det er både klimapåvirkningen fra drivhusgasser og CO2 som følge af produktionen og den indirekte arealændring, som produktionen af fødevarer forårsager, der indgår i regnestykket.

Det er ikke det eneste blandingsprodukt, som Salling Group kommer med i næste uge.

Et blandingsprodukt af oksekød med 35 procent ærteprotein vil være et nyt produkt i Salling Groups supermarkeder.

Ifølge Fødevarestyrelsens kostråd skal danskerne begrænse deres forbrug af kød - især oksekød.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne spiser 350 gram kød om ugen.

Prisen for 400 gram vil starte på 30 kroner i butikkerne.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT