Forskere borer ned til 1,2 millioner år gammel is i Antarktis

Dansk professor kalder det "et stort skridt for klimaforskningen". Forskerne begyndte boringen i 2019.

Dorthe Dahl-Jensen, professor og leder af iskerneforskning-konsortiet ved Københavns Universitet (KU), kalder det "et stort skridt for klimaforskningen" i en pressemeddelelse fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU.

Siden 2019 har forskerholdet fra basen "Lille Dome C" boret i iskappen på Sydpolen. Og da 2025 blot var få dage gammel, ramte forskerne grundfjeldet 2800 meter nede.

Forskerne forventer, at iskernen kan give en optegnelse af klimabegivenheder, temperaturer og mængden af drivhusgasser, som går mere end 1,2 millioner år tilbage i tiden.

De hidtidige iskerner har kunnet optegne klimabegivenheder 800.000 år tilbage i tiden.

Gennem årene presses islagene mere og mere sammen. Man kan beskrive det som et lag af pandekager, der bliver tyndere og tyndere, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Tilsammen udgør alle lagene en klimaserie fra alle de år, der er gået, mens iskappen har været der.

- Det er særligt, at det er lykkedes os at finde et sted, hvor vi kan følge klimakurven 1,2 millioner år tilbage i tiden. Det kan være svært at finde et sted, hvor pandekagerne ikke er blandet rundt, siger hun.

Men i de iskerneprøver, som forskerne har fundet, ligger lagene ordnede, således at man kan aflæse klimaet for de forskellige perioder.

Hun forklarer, at man blandt andet bedre vil kunne forudsige klimaets udvikling ved at undersøge, hvordan klimaet har udviklet sig for 1,2 millioner år siden.

Men en ting er at få lavet iskerne-prøverne. En anden ting er at fået viden ud af dem.

- Vi kommer til at måle på den her iskerne i mange år. Første skridt er, at isprøverne skal fragtes fra midt inde i Antarktis og ud til kysten, hvor et fragtskib henter dem i maj. Jeg tænker, at vi vil have den første viden omkring juletid 2026, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Projektet er støttet af EU og har navnet "Beyond EPICA - oldest ice". Forskningsholdet består af 12 forskningsgrupper fra ti forskellige nationer, blandt andet Italien, Tyskland og Frankrig.

/ritzau/