Nu kan søfartsentusiaster dykke ned i 350 års skibshistorie
Rigsarkivet har digitaliseret to millioner siders søfartshistorie med støtte fra A.P. Møller Fonden.
Nu kan søfartsentusiaster landet over glæde sig.Rigsarkivet har digitaliseret to millioner siders skibsjournaler, svarende til mere end en halv kilometer papirer.
Det oplyser Rigsarkivet i en pressemeddelelse fredag.
- Vi åbner op for søfartshistorien på en helt ny måde. Skibsjournalerne er kun få klik væk, så alle kan udforske dem og læse de sirligt håndskrevne fortegnelser om livet om bord på skibene, siger arkivar Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet i pressemeddelelsen.
Journalerne bærer på viden om kaptajner og styrmænds hverdagsliv om bord.
Man vil kunne læse om dramatiske begivenheder som storme, sygdomme og endda pirateri, skriver Rigsarkivet.
- For mange af dem, der valgte søvejen, har vi nu mulighed for at udforske og opdage nye detaljer om deres rejser og de begivenheder, der fandt sted om bord. Så det er bare at komme i gang, siger Adam Jon Kronegh.
Digitaliseringen er en del af projektet Ropewalk, der er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut.
Skibsjournalerne rummer vejrobservationer, der giver forskerne bag projektet mulighed for at analysere klimaforhold gennem flere århundreder, lyder det i pressemeddelelsen.
Med en særlig algoritme kan forskerne bruge den nye viden om fortidens vejrforhold i nutidens klimaforskning.
- Vejrobservationerne i skibsjournalerne udgør en unik kilde til fortidens klima. Vi kan gå tilbage og se, om et bestemt område var dækket af is, hvor koldt det var og om en storm havde ramt, siger Adam Jon Kronegh.
Med en særlig algoritme kan forskerne bruge den nye viden om fortidens vejrforhold i nutidens klimaforskning.
Algoritmen, der er udviklet af dataspecialist Esben Skov fra Rigsarkivet, kan læse de håndskrevne og trykte tabeller og tekster og omdanne dem til brugbare data.
- Vores algoritme oversætter skibsjournalerne fra billeder til tekst. Den tekst, der kommer ud af det, er i princippet klimadata, som vi sender videre til DMI, så de kan lave klimaanalyser, siger Esben Skov.
Projektet kører frem til 2026 og er støttet af A.P. Møller Fonden med 14,25 millioner.
/ritzau/