Fejl på et sporskifte medfører færre tog på Sjælland

26. MAJ 2026 • 10:39INDLAND/KRIMINAL

Togpassagerer skal generelt på hele Sjælland indstille sig på længere rejsetider tirsdag.

Der kører færre tog mellem Næstved og Københavns Hovedbanegård via både Ringsted og Køge tirsdag, og generelt er der længere rejsetider på hele Sjælland.

Det skyldes en fejl på et sporskifte mellem Hovedbanegården og København Syd, hvilket betyder, at togene kun kan køre i det ene spor.

Det oplyser DSB i et opslag på det sociale medie X tirsdag formiddag.

På DSB's hjemmeside med trafikinformation oplyser det statslige jernbanenet, at togene, der normalt kører mellem Nykøbing F og København H via Næstved og Ringsted frem til klokken 12, er aflyst mellem Næstved og København H.

Togene, der normalt kører mellem Kalundborg og Østerport, er aflyst mellem Roskilde og Østerport.

Derudover er der indsat togbusser fra Køge Nord til Ringsted.

DSB oplyser, at hvis man er mere end 30 minutter forsinket, træder rejsegarantien i kraft.

Passagererne opfordres til at tjekke Rejseplanen.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT