Tidligere radikal formand advarer mod fejlslagen partistruktur

De Radikales partistruktur er en trussel mod partiets fremtidige relevans, skriver tidligere formand Sarbo.

Sådan lyder det fra partiets tidligere landsformand Mikkel Sarbo i et debatindlæg i Politiken lørdag - samme dag som partiets landsmøde begynder.

- Kilden til partiets udfordringer ligger et helt andet og meget kedeligere sted, som ingen politiske analytikere har ofret den mindste opmærksomhed: i partiets vedtægter, skriver Sarbo i indlægget.

De Radikales partistruktur er bygget på et vidt forgrenet net af lokale vælgerforeninger, hvorfra medlemmer samles i politiske udvalg, der drøfter partiets politik.

Men over medlemmerne sidder folketingsgruppen, der ikke er forpligtet til at følge medlemmernes politiske indstillinger.

Det betyder ifølge Mikkel Sarbo, at de menige radikale medlemmer spilder tid på at udvikle politiske programmer, der ikke bliver til virkelighed.

- Fokus skal flyttes, så man i stedet koncentrerer sig om at møde vælgerne, hvor de er, og i en form, som passer travle dygtige folk – og som reelt inddrager dem i noget politisk arbejde, der gør en forskel i verden, skriver Mikkel Sarbo videre.

Partiet har ligeledes problemer med at få rekrutteret de bedst tænkelige politiske kandidater til Folketinget.

Mikkel Sarbo påpeger, at fem ud af syv folketingsmedlemmer stammer fra ungdomspartiet. Det er et udtryk for, at partiets relation til det øvrige samfund er svundet ind.

Hans vurdering er, at hvis De Radikale igen skal blive et indflydelsesrigt parti, er der behov for en professionalisering af strukturen.

Kandidatopstillingen skal havet et nyt fokus, hvor der satses på at hente flere kandidater fra samfundet udenfor partiets organisation.

Politisk leder Martin Lidegaard ser debatten som et anliggende for partiets bagland og ikke ham som politisk leder i folketingsgruppen.

- Jeg har ikke nogen tabuer, men jeg har heller ikke noget mål i sig selv. Jeg tror ikke, jeg skal kommentere mere på det i respekt for, at partiet nu skal diskutere det, siger han.

Han er dog uenig i, at den nuværende struktur skulle udgøre en trussel for partiets fremtidige relevans.

- Jeg har svært ved at se noget, der truer Radikale Venstres relevans. Jeg føler i og for sig, at vi er mere relevante end nogensinde, og jeg er også ret sikker på, at vi bliver det efter næste valg, siger Martin Lidegaard.

Mikkel Sarbo trådte tilbage som landsformand i januar 2024 efter anklager om chikane. Det samme gjorde næstformand Kathrine Olldag.

Han var forinden blevet beskyldt for at have forsøgt at påvirke valget af en ny næstformand ved at bagtale og sprede falske rygter om kandidaten Rune Christiansen, der tabte valget. Det beskrev Weekendavisen.

Mikkel Sarbo afviste selv beskyldningerne og sagde til Berlingske, at han blot havde været med til "at gøre op med upassende og intimiderende adfærd".

Striden bundede også i uenigheder om partiets struktur, blev det beskrevet.

Siden har partiet haft en midlertidig landsformand, Poul Arne Bødker, inden en ny skal vælges søndag på partiets landsmøde i Nyborg.

/ritzau/