Tidlig tysk sommerferie rammer overnatninger i Danmark
Der var et fald i antal turistovernatninger i sommerhuse på 105.000 i september sammenlignet med sidste år.
Antal turistovernatninger falder i forhold til samme måned sidste år. Men flere turister overnattede på hotel.I september var der et fald på tre procent i turistovernatninger i forhold til sidste år. Den største nedgang findes i feriehusene, hvor der var 105.000 færre overnatninger.
- Overnatningstallene for september viser, at træerne ikke vokser ind i himlen, når det kommer til udviklingen i den danske turisme, siger Lars Bertolt Winther, chef for Kultur & Oplevelser hos Dansk Industri.
Han peger på, at den tyske sommerferie faldt tidligere i år, hvilket formentlig har trukket spor ind i september og medført et fald i antal tyske gæster i det danske ferieland.
Også vejret har sat sine spor i efterårets første måned, lyder det.
- Dertil var september den eneste måned i et år, der har været vådere end normalt – og vejret sætter sig naturligt nok også i tallene for særligt de mere vejrafhængige overnatningsformer, siger Lars Bertolt Winther.
September bød også på 85.000 færre overnatninger på campingpladser sammenlignet med 2025.
RITZAU
