Ordførere frygter svækket datatilsyn og flere læk af borgeres data

Regeringen vil spare på datatilsyn, som skal understøtte korrekt håndtering af borgernes data.

I regeringens udspil til finansloven for 2026 fremgår det, at budgettet til det statslige tilsyn beskæres med knap 11 procent, hvilket er 6,1 millioner kroner. Men det er en forkert vej at gå i en tid med flere datalæk og russiske hybridangreb ifølge en række ordførere.

- Det er dybt frustrerende, at Datatilsynet skal lægge for. Man oplever mange sager, hvor man sjusker med borgernes oplysninger, og det dur ikke at skære i kontrollen i et land, der er så digitaliseret, siger retsordfører Karina Lorentzen (SF).

Flere og flere af borgernes data bliver digitale - for eksempel i form af apps for sundhedskort og kørekort, mens mængden af læk af personfølsomme oplysninger stiger.

Mandag indledte tilsynet en undersøgelse af Region Hovedstaden for behandling af personoplysninger, og onsdag udtalte tilsynet kritik af Kriminalforsorgen for håndtering af indsigtssager.

Retsordfører Rosa Lund (EL) mener, at det er en klar svækkelse.

- Det undrer mig rigtig meget, at man skærer ned, fordi vi er i en tid, hvor vi er mere og mere afhængige af data, og vi ser flere læk. Der er fremmede magter, der gerne vil hacke sig ind i vores data, siger hun.

De seneste år er antallet af anmeldelser om brud på persondatasikkerheden og andre opgaver steget, og der er afdækket en række eksempler på, at myndighedspersoner misbruger adgang til borgernes data.

En ansat i Københavns Kommune er eksempelvis sigtet for at have misbrugt opslag i CPR-registret til brug for afpresning og for at planlægge drab i bandemiljøet.

Formand for Retsudvalget Steffen Larsen (LA) kalder det en voldsom sag og er skeptisk over for nedskæringerne af tilsynet, selv om partiet generelt gerne vil bekæmpe offentlig administration.

- Sammenlignet med mange andre steder er jeg påpasselig med at sige, at det er der, man skal starte med at fjerne nogen. Særligt når man kigger på alle de datalæk, som kommer også fra det offentlige, som der netop er behov for, at der bliver ført tilsyn med, siger han.

Han foreslår en ordning, hvor borgere får en besked, når en myndighed har tilgået ens personlige data, så man får at vide, hvem det er og hvorfor. Det vil lette tilsynets arbejde, mener han.

Ifølge Justitsministeriet skyldes besparelsen et større ønske om at mindske den statslige administration for samlet 5,5 milliarder kroner frem mod 2030.

Regeringen budgetterer med at fortsætte besparelserne løbende frem mod 2029, hvor det er knap en fjerdedel af tilsynets bevillinger, som udgår.

Det har endnu ikke været muligt at tale med justitsminister Peter Hummelgaard (S).

/ritzau/