Datatilsynet skæres ned trods flere datalæk

Regeringen sparer på datatilsyn, som passer på borgerdata og dæmmer op for læk af personfølsomme oplysninger.

Det fremgår af finansloven for 2026, at budgettet beskæres med knap 11 procent, hvilket er 6,1 million kroner. Tilsynet melder selv om mange klager, flere komplekse sager og pressede sagsbehandlingstider.

- Det svarer til at fjerne bomme ved jernbaneoverskæringer. Det må være en fejl, siger it-sikkerhedsekspert i ingeniørforeningen IDA Jørn Guldberg.

Regeringen budgetterer med at fortsætte besparelserne løbende frem mod 2029, hvor det er knap en fjerdedel af tilsynets bevillinger, som udgår.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og udviklingen fortsætter.

De seneste år er antallet af anmeldelser om brud på persondatasikkerheden og andre opgaver steget.

Mandag indledte tilsynet en undersøgelse af Region Hovedstaden for behandling af personoplysninger, og onsdag udtalte tilsynet kritik af Kriminalforsorgen for håndtering af indsigtssager.

Derfor giver det ifølge ingeniørforeningen ikke nogen mening at svække vagthunden på området.

- Tilsynet skal sikre, at private og myndigheder kender - og ikke mindst overholder - reglerne for behandling af personoplysninger, og at borgerne kender deres rettigheder.

- Datatilsynet burde reelt set styrkes, så det i langt højere grad kan vejlede myndigheder og virksomheder om, hvordan personfølsomme oplysninger skal håndteres, siger Jørn Guldberg.

Regeringen oprettede ved sin tiltrædelse det første digitaliseringsministerium og præsenterede i 2023 en digitaliseringsstrategi, som skulle styrke den digitale sammenhængskraft.

Ifølge Justitsministeriet skyldes besparelsen et større ønske om at mindske den statslige administration for samlet 5,5 milliarder kroner frem mod 2030.

- Udviklingen i bevillingen skal herudover ses i lyset af, at det er en prioritering for regeringen at mindske den statslige administration, lyder det i et skriftligt svar.

Faldet skyldes udløb af forskellige bevillinger.

Ministeriet fremhæver samtidig, at der afsættes tre ekstra årsværk til området i Grønland, hvilket ikke fremgår af tabellen.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) ønsker ikke at svare på spørgsmål til sagen.

/ritzau/