Norge og Sverige sender forsvarspersonale til Grønland

14. JAN 2026 • 18:45ERHVERV/POLITIK

Norge sender to personer fra forsvaret til Grønland, mens Sverige sender flere officerer, oplyses det.

Både Norge og Sverige sender forsvarspersonale til Grønland.

Det oplyser henholdsvis Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, og Norges forsvarsminister, Tore Sandvik.

Flere officerer fra den svenske hær ankommer onsdag i Grønland.

Det skriver den Sveriges statsminister i et opslag på X.

Ifølge statsministeren har Sverige sendt officererne på efterspørgsel fra Danmark.

Den svenske gruppe er en del af et større hold fra flere allierede lande, lyder det.

Tilsammen er de udenlandske styrker en del af den danske øvelse Operation Arctic Endurance, skriver Kristersson.

I et opslag på Facebook skriver Arktisk Kommando, at Forsvaret fortsætter den øgede tilstedeværelse i Arktis i 2026 sammen med allierede.

- Allerede i dag lander der to C-130J transportfly fra Forsvaret i henholdsvis Nuuk og Kangerlussuaq med kollegaer fra Forsvaret og fra allierede lande til Arktisk Kommando, som skal understøtte forberedelsen af øvelsesaktiviteten, lyder det.

Formålet med tilstedeværelsen er ifølge opslaget, at styrke "evnen til at operere i arktiske forhold" og dermed at styrke Nato.

Norge har ligeledes besluttet at sende to personer fra det norske forsvar til Grønland.

Det oplyser den norske forsvarsminister, Tore Sandvik, til det norske medie VG.

Formålet med de norske udsendinge er ifølge ministeren at "kortlægge det videre samarbejde mellem de allierede".

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT