Ngo'er og forskningsinstitutter overlever spareplan i staten

SF og De Radikale krævede statslige bevillinger sikret til mindre organisationer, og regeringen accepterede.

De to partier, som endte med at indgå en finanslovsaftale med regeringen, SF og De Radikale, holdt fast på, at bevillingerne skulle sikres. Regeringens krav var, at partierne så skulle finde besparelser andre steder i staten.

- Det har vi så gjort. Vi har simpelthen leveret et skema, hvor vi har peget på alle de ting, der nu er blevet ændret, siger SF-finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen.

Spareplanen er del af det udspil, som finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde tidligere i år, om 1000 færre årsværk i staten.

De tre ministerier, som er endt med at skulle finde flest årsværk til nedlæggelse, er Forsvarsministeriet med 150, Skatteministeriet med 128 og Fødevareministeriet med 120.

Regeringen ville "tage sin egen medicin", sagde finansministeren i august, efter at regeringen havde påført regioner og kommuner at skære stillinger.

Efterfølgende fandt regeringen frem til, at det skulle koste besparelser i flere mindre organisationer, ngo'er og forskningsinstitutter, altså langt fra ministerier og styrelser, hvilket mødte kritik fra blandt andet oppositionen.

Regeringen ville fjerne bidraget til Center for Rusmiddelforskning, der nu efter forhandlingerne i stedet får halveret sin statslige bevilling, så der i 2025 kommer til at være 10,5 statslige årsværk.

Nedlæggelser af publikationer, analyser og tilskud for 4,1 millioner i Danmarks Evalueringsinstitut er annulleret.

I Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (Cabi) skal man ikke skalere ned, som oplægget lød, med 12,4 årsværk.

Det samme gælder tilskuddet til administration og projekter i nationalparker, hvor regeringen ville have sparet 10 årsværk næste år.

Det er endt sådan, at aftalepartierne har valgt at reducere det samlede antal reducerede årsværk i staten i stedet for at skære andre steder i den offentlige administration. Antallet er dog stadig over 1000.

SPØRGSMÅL: Når man kigger på væksten i staten de seneste fem år, hvorfor skal man så ikke spare mere end 1000?

- Vi foreslog også 2000, og der har regeringen sagt, at næste år kommer der noget tilsvarende. Men det vigtige er at holde fokus på det løbende, siger Lisbeth Bech-Nielsen.

De borgerlige partier har kritiseret, at regeringen ikke vil reducere yderligere årsværk i staten.

De Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti havde op til forhandlingerne foreslået, at man skulle skære knap 2.900 stillinger.

- Jeg synes, det er totalt uambitiøst, at man siger, at der har været en vækst på mange, mange tusind årsværk, og så vil man så lige skrælle 1000 af, siger DF's finansordfører, Peter Kofod.

- Man har i øvrigt gjort sig stor umage med at finde nogen, der enten ligger uden for København, man kan skrælle væk, eller som man ved, generer en masse mennesker, siger Kofod.

Finansministeren har tidligere opfordret de borgerlige partier til at komme med en plan for, hvor de konkret ville spare 2900 stillinger i staten.

Liberal Alliance har afvist dette og svaret, at det er op til regeringen at fremlægge de tal.

/ritzau/