Nationalbanken om Trumps told: Har ikke betydet meget globalt

8. NOV 2024 • 03:55ERHVERV/POLITIK

Told fra handelskrigen mellem USA og Kina betød ikke meget for verdenshandlen, konkluderer Nationalbanken.

USA's nyvalgte præsident, Donald Trump, har truet med kæmpe toldafgifter på udenlandske varer, men da han under sit første embede fra 2017 til 2021 indledte en handelskrig med Kina, var det ikke noget, der påvirkede verdenshandlen synderligt.

Det konkluderer Nationalbanken ifølge Politiken i en ny analyse.

USA begyndte i den periode at importere færre varer fra Kina. Men det betød blot, at andre handelspartnere kunne få en mere fremtrædende rolle som eksportører til USA.

- Vi handler mindre med nogle lande, men mere med nogle andre lande, så overordnet har tiltag som disse ikke haft den helt store betydning for den globale handel samlet set, siger økonom i Nationalbanken Amy Yuan Zhuang til Politiken.

Ifølge Politiken sker en stor del af handlen mellem USA og Kina gennem tredjelande for at undgå tolden.

Told er en slags afgift, som man kan lægge på varer, som man importerer i et land.

Hvis USA for eksempel lægger 20 procent told på kinesiske varer, bliver det dermed 20 procent dyrere for amerikanske virksomheder at importere varer fra Kina.

Helt lavpraktisk betyder det, at kinesiske varer bliver tilbageholdt af amerikanske myndigheder, indtil importvirksomheden betaler de 20 procent af varernes værdi for at få dem udleveret.

Trump har truet med at pålægge udenlandske varer toldafgifter. På kinesiske varer har han truet med helt op til 60 procent i told.

Ifølge den nyvalgte præsident skal det skabe incitament til, at amerikanske virksomheder får produceret deres varer i USA fremfor eksempelvis Kina eller Mexico.

Hans kritikere mener derimod, at toldafgifterne gøder jorden for højere inflation, fordi produktionsomkostningerne i USA er højere end eksempelvis Kina og Mexico.

Kritikken går på, at produkterne uanset hvad i sidste ende bliver dyrere for forbrugerne, som ender med at dække enten importafgifter eller forhøjede produktionsomkostninger.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT