Mette Frederiksen frygter omfanget af nordkoreanske soldater i Ukraine

Både Frederiksen og Zelenskyj frygter på mærkedag et markant øget antal af nordkoreanske soldater i Ukraine.

Det frygter statsminister Mette Frederiksen (S), der tirsdag besøger Ukraine, som blev invaderet af Rusland for 1000 dage siden.

- At der er tropper direkte involveret er en meget, meget voldsom eskalering fra Ruslands side. Omfanget kan blive rigtig stort. Vi kender det ikke, men vores modsvar må blive det samme, siger Mette Frederiksen.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad Rusland har tilbudt Nordkorea for at sende styrker til Ukraine, som kæmper på russisk side.

Frederiksen kalder det en rød linje og minder om, at Rusland kan slutte krigen, hvis landet virkelig vil.

- Nordkorea blander sig direkte med tropper, og det burde være den næste røde linje for os. Jeg er ikke tilhænger af den afventende tilgang, og jeg tror grundlæggende ikke, at Putin ønsker fred, siger hun.

Som modsvar har USA givet Ukraine tilladelse til at affyre langtrækkende amerikanske missiler direkte mod Rusland.

Ifølge Rusland er der blevet nedskudt fem ud af seks missiler, og ifølge Ukraine blev et russisk våbendepot ramt af, hvad der kan være langtrækkende missiler.

Indsættelsen kan have langtrækkende konsekvenser.

- Jeg ved ikke, hvad Nordkoreas intention er, men jeg ved, at det, der forener Iran, Nordkorea og Rusland, det er en meget stor afstandtagen, hvis ikke også had til alt, hvad Vesten står for, og hvem vi er, siger Frederiksen.

Svaret skal ikke være mindre, men mere ifølge statsministeren.

Præsident Volodymyr Zelenskyj frygter også, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, sender op mod 100.000 nordkoreanere ind i Ukraine.

- Putin har sendt 11.000 nordkoreanske styrker til Ukraines grænser. Bidraget kan vokse til 100.000, sagde Zelenskyj tirsdag i en tale til EU-Parlamentet.

En russisk modoffensiv ved hjælp af nordkoreanske styrker ventes i Kursk-regionen for at genvinde russisk territorium, som Ukraine kontrollerer.

Ukraine vil være i stand til at bruge de langtrækkende missiler til at forsvare sig mod det mulige angreb ved at ramme militærbaser, infrastruktur og ammunitionslagre inde i Rusland.

Det vurderes at være vigtigt for Ukraine i forhold til at indtage en styrkeposition ved eventuelle forhandlinger om at afslutte krigen.

Missilerne ventes ikke at være nok til at vende krigslykken for Ukraine, som er trængt i defensiven og i weekenden var udsat for det største angreb siden august.

Russisk militærudstyr er ifølge internationale medier allerede blevet flyttet til luftbaser længere inde i Rusland i en forventning om, at beslutningerne fra USA ville blive truffet.

Men missilerne styrker Ukraine på et tidspunkt, hvor Rusland vinder frem i det syd og sydøstlige Ukraine.

Det er uvist om Tyskland, Storbritannien og Frankrig også vil tillade brug af langtrækkende missiler, men der er nu åbnet for det.

/ritzau/