Metode til at fordele mandater favoriserer store partier

Flere partier har ønsket den d'Hondtske metode afskaffet, men den er alligevel blevet brugt siden 1909.

Sådan kommer det også til at være ved kommunal- og regionalvalget tirsdag, og det vil gavne nogle partier.

- I udgangspunktet er den d'Hondtske metode en fordel for de store partier, siger Ulrik Kjær, der er kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Metoden går ud på, at man tager de enkelte partier eller valgforbunds stemmer og deler med henholdsvis 1, 2, 3 og så videre og får dermed forskellige kvotienter.

Det første mandat går til den højeste kvotient, det næste til den næsthøjeste, og sådan fortsætter man, indtil alle mandaterne er fordelt.

Ved folketingsvalget i 2022 fik de blå partier og Moderaterne omkring 68.000 flere stemmer end de røde partier. Der var alligevel et rødt flertal på 90 mandater, fordi valgets klart største parti, Socialdemokratiet, fik et ekstra mandat.

Hvis der er indgået valgforbund mellem partier ved valget tirsdag, fordeler man bagefter valgforbundenes mandater ud på de deltagende partier.

- Hvis et stort parti, for eksempel Socialdemokratiet, går i valgforbund med et par mindre partier, så bliver de som valgforbund endnu større. Så har de virkelig en stor fordel af d'Hondt.

- Og når de så skal fordele mandaterne inden for valgforbundet, så har Socialdemokratiet en fordel i forhold til de andre partier, siger Ulrik Kjær.

Spørgsmål: Hvorfor går de små partier med i valgforbund med et stort parti som Socialdemokratiet, hvis det ikke gavner dem selv?

- Det er ikke nødvendigvis smart af dem at gøre det, men det gør de, siger Ulrik Kjær.

Han peger på, at det jo ikke kan siges før valget, hvor mange procent af stemmerne de enkelte partier får. Og at man også ser eksempler på valgforbund, hvor der ikke er et stort parti med.

Kombinationen af muligheden for at indgå valgforbund og brugen af d'Hondts metode medførte også ved det seneste kommunalvalg i 2021, at partier fik absolut flertal i kommunalbestyrelser og byråd.

Det skete i Lemvig, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Morsø og Halsnæs kommuner, selv om partierne ikke opnåede 50 procent af stemmerne.

Flere partier i Folketinget har foreslået, at man i stedet for d'Hondt anvender største brøks metode. Her dividerer man det samlede antal stemmer med antallet af mandater for at finde prisen på et mandat.

Så dividerer man hvert enkelt partis stemmetal med mandatprisen og runder ned.

De resterende mandater fordeles således, at partiet med den største restbrøk får det første, den næststørste får det næste og så fremdeles, indtil alle mandater er talt op.

Spørgsmål: Hvorfor bruger vi d'Hondt?

- Det er fordi, at de store partier ikke vil lave det om. Både Dansk Folkeparti, SF og andre har prøvet at få det lavet om flere gange, men det vil de store partier ikke høre på, siger Ulrik Kjær.

Han henviser til, at d'Hondt overordnet også kan bruges til at udelukke små partier fra at få mandater og indflydelse. Om det er en fordel eller ulempe, er op til fortolkning.

- Nogle kan synes, at det er irriterende med mange små partier, fordi det komplicerer processen, siger Ulrik Kjær.

/ritzau/