Lokalformand melder sig ud af SF i protest mod Fuglede-støtte

19. NOV 2025 • 20:36ERHVERV/POLITIK

To medlemmer af SF melder sig ud af partiet som konsekvens af støtten til Mads Fugledes borgmesterpost.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarksdemokraternes Mads Fuglede ny borgmester med blandt andet SF som en del af aftalen.

Beslutningen om at lægge stemmer til Fugledes borgmestertitel får dog konsekvenser internt i SF i det vestjyske.

SF's lokalformand i Ringkøbing, Gitte Tang Vestergaard, har i protest besluttet at melde sig ud af partiet. Det skriver TV Midtvest.

- Jeg kan ikke støtte op om, at der bliver peget på Mads Fuglede som borgmester og tager selv konsekvensen af det, skriver lokalformanden på Facebook.

- Det, jeg står for, ligger så langt fra den forhandling, der bliver foretaget lige nu, lyder det.

Med i konstitueringen er SF, Kristendemokraterne, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Tidligere onsdag forlod partiets byrådsmedlem gennem 16 år Pia Vestergaard også SF som konsekvens af udnævnelsen af Mads Fuglede som borgmester i Ringkøbing-Skjern.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT