Lande kræver handling mod metan-udledning i klimatopmødets aftale

Reduktioner af drivhusgassen metan kan være et hurtigt tiltag mod global opvarmning, argumenterer flere lande.

Den potente drivhusgas metan flyver ofte under radaren, når der tales om reduktioner af drivhusgasser, hvor CO2 stjæler billedet.

Men nu vil flere lande forsøge at få skrevet mål om at reducere udledningen af metan ind i aftalen på klimatopmødet COP31.

Det fremgår onsdag af et højniveau-møde om andre drivhusgasser end CO2 på klimatopmødet i den tyrkiske by Antalya.

Her opfordrede FN’s klimachef, Simon Stiell, verdenssamfundet til at øge opmærksomheden og tiltagene mod metan, der er 80 gange kraftigere end CO2.

- Det er en af de hurtigste, billigste og mest effektive måder at holde global opvarmning stangen i den nære fremtid, siger han.

Metangas udledes eksempelvis fra landbrugets dyr og gødning eller olie- og gasproduktion.

Metan er den næstmest udledte drivhusgas efter CO2.

Drivhusgassen er kraftigere end CO2, men har en kortere levetid i atmosfæren. Dermed øger gassen den globale opvarmning hurtigt på den korte bane.

Omvendt er reduktioner af metangas derfor også et tiltag, der kan skabe en hurtigere effekt på temperaturstigninger.

- I en verden af kvælende katastrofer tilbyder handling mod metan et pusterum, siger Simon Stiell og fortsætter:

- Reduktioner sikrer hurtige resultater, hvilket er essentielt for at begrænse den kortsigtede temperaturstigning.

Britt Dam, seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling, følger forhandlingerne om metangas på klimatopmødet COP31.

Her ser hun flere lande som Australien og Frankrig, der presser på for, at metan skal komme med i en aftaletekst på COP31 - helt specifikt i den såkaldte ”Cover Decision”, der er en form for politisk budskab fra klimatopmødet.

- De synes, det er vigtigt, at vi får sat fokus på metan igen, og de går til de tyrkiske forhandlingsteams med noter om, at det bør komme med, siger Britt Dam.

Også nationer som Storbritannien, Tyskland og Barbados presser på for mere handling mod metan.

Verdenssamfundet har allerede taget skridt mod metan-udledning, da man på klimatopmødet i 2021 samlede 160 lande bag et mål om at reducere metan-udledningen med 30 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2020.

Det er den aftale, lande som Frankrig og Australien nu vil have genbekræftet i årets klimatopmøde.

Behovet for ny opmærksomhed på metangassen kan ses i lyset af, at FN’s officielle rapporter nu viser, at målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader er overskredet, siger Britt Dam.

Den hurtige gevinst ved reduktioner af metanudledning kan nemlig se mere attraktiv ud nu.

Derudover er det øgede fokus på energiforsyning og -sikkerhed også en afgørende faktor i, at flere lande vil have metangas på dagsordenen.

Det underbygger EU’s kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, da han taler med pressen om metan-udledning på COP31.

Han påpeger, at reduktioner af metangas samtidig også er et effektivt værktøj til at øge sin energisikkerhed, da man undgår spild af gassen.

En stor del af metan-udledning kommer nemlig fra lækager fra gasrør og fra flaring på olieboreplatforme, hvor man brænder opstigende gas af.

To tilstande, der er spild af energi.

- Selv hvis man ikke troede på klimaforandringerne, er det stadig meget vigtigt, siger Dan Jørgensen og fortsætter:

- Der er investeringer, men der er også spild af en masse metan nu, som bare ender i atmosfæren.

Som EU-kommissær er Dan Jørgensen aktuel med et forslag om at udskyde metanregulering i et år for at give EU’s medlemslande mere sikkerhed for varme i en kold vinter med potentielle forsyningsproblemer.

Trods en udskydelse holder han fast i, at EU skal levere på metan-målet i 2030.

RITZAU