Historisk fond til klimaerstatninger kan blive tømt næste år

Fonden til tab og skade fra klimaforandringer i udviklingslande er så oversøgt, at den ventes tømt første år.

Det var et historisk skridt for verdens fattige og mest udsatte lande, da verdenssamfundet på tidligere klimatopmøder etablerede fonden til at betale for tab og skader fra klimaforandringer.

Men allerede i fondens første operationelle år kan den blive tømt.

Det frygter ngo’er og klimaudsatte lande som eksempelvis Nepal på klimatopmødet COP31 i Tyrkiet.

Her fortæller en af Nepals centrale klimaforhandlere Manjeet Dhakal til Ritzau, at han allerede er fortvivlet.

- Det er en ironi, der tydeligt viser det niveau af hjælp, som der er brug for i udviklingslande, siger han.

Etableringen af fonden til tab og skader var et anerkendt skridt, men det beror på en løbende tilførsel af nye midler, påpeger Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

- Det er flot, at vi har fonden, men hvis ikke der kommer nye penge i den, falder det til jorden, og det politiske momentum forsvinder, siger han.

Ansvaret for tab og skader fra klimaforandringer har i årtier været et globalt stridspunkt. Mens den globale opvarmning hovedsageligt er skabt af verdens rige landes historiske udledning af drivhusgasser, er det ofte de fattige lande, der rammes hårdest.

Derfor var det et stort skridt, da klimatopmødet COP27 i 2022 anerkendte dynamikken og blev enige om at etablere den fond, der blev åbnet for bidrag året efter på COP28 i Dubai i 2023.

Siden er der gået tre år med at indrette fonden, der endnu ikke har udbetalt nogen penge endnu – det ventes at begynde i 2027.

Fonden er frivilligt baseret, og indtil nu er der blevet doneret 800 millioner amerikanske dollar til fattige landes tab og skader.

Problemet er blot, at der er indleveret ansøgninger for over to milliarder dollar.

Når fonden derfor i 2027 begynder at udbetale ansøgningerne, kan den blive tømt med det samme, siger Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.

- Derfor er der brug for, at flere lande giver nye penge til fonden, ellers kommer det ikke til at fungere.

Fonden for tab og skader er særlig, da den udgør en gavebistand, så udviklingslandene ikke skal betale noget tilbage. Nepal er det første land, der har fået tilsagn om støtte fra fonden for tab og skade, hvilket endnu ikke er udbetalt.

Der er i praksis tale om en form for erstatning for de naturkatastrofer, der rammer udviklingslande på grund af global opvarmning.

Her er Nepal et akut eksempel. I august blev landet ramt af en ekstraordinær naturkatastrofe. 1400 er erklæret døde, og over 5000 er savnet, fortæller den nepalesiske klimaforhandler Manjeet Dhakal:

- Det var ikke en normal oversvømmelse eller et jordskred. Det var et helt bjerg, der kollapsede og gled mod befolkningen.

Fra skredet begyndte, gik der syv minutter, før masserne ramte de første mennesker.

- På syv minutter kan du nærmest ikke redde nogen, siger han.

Forskere har efterfølgende målt, at temperaturen på bjerget var steget med to grader siden industrialiseringen – og om vinteren tre grader.

Det tjener ifølge Manjeet Dhakal som eksempel på, hvad der kan ske med verden, når den globale opvarmning får temperaturen til at stige. Senest har FN’s officielle rapporter fastslået, at målet om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader er overskredet.

- Når man diskuterer, hvad der sker ved overskridelsen af 1,5-gradersmålet i en global kontekst, kan man se på tilfældet Nepal, siger han.

En stor del af de penge, rige lande sender mod fattige lande i klimafinansiering, udgøres af lån. Det er der stor kritik af fra fattige lande, da tilbagebetaling og renter udgør en byrde.

Derfor råbte østaten Maldivernes præsident, Mohamed Muizzu, op om behovet for flere penge til fonden for tab og skade i sin tale på klimatopmødet COP31. Hans lands eksistens er truet af klimaforandringernes stigende have.

- Vi kan ikke forventes at låne vores vej ud af en krise, vi har gjort meget lidt for at skabe, sagde han i argumentet for at fylde fonden yderligere op.

RITZAU