Klimarådet: Næste klimamål vil påvirke borgernes hverdag mere

Klimatiltag for at nå et kommende 2035-mål vil blive mere borgernært og påvirke hverdagen, siger vagthund.

Det skal både borgerne, men også landets politikere indstille sig på og kommunikere på den rigtige måde.

Sådan lyder det fra Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, der er rektor på Copenhagen Business School.

Anledningen er, at Klimarådet, regeringens grønne vagthund, fredag har offentliggjort en ny analyse.

Her ser rådet frem mod den "næste milepæl" i klimapolitikken: Et 2035-reduktionsmål.

Det fremgår nemlig af klimaloven fra 2020, hvor 2030-målet med en 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne blev vedtaget, at loven skal revideres i 2025.

Den revision indeholder, at der på Christiansborg skal vedtages et 2035-mål.

I analysen undersøger Klimarådet, hvordan Danmark kan øge reduktionerne til henholdsvis 80, 85 og 90 procent sammenlignet med 1990.

Men rådet og forperson Peter Møllgaard vil ikke komme med en direkte anbefaling til Folketinget, da det "beror på en politisk afvejning i sidste ende".

- Men vi kommer dog med nogle argumenter for at stile efter mere end en 80 procents reduktion. Det handler om klimaets kritiske tilstand, men også klimalovens ambition om, at Danmark skal være et foregangsland, siger Peter Møllgaard.

Han henviser desuden til, at det allerede i dag ser ud til, at Danmark vil reducere sine drivhusgasudledninger med 78 procent i 2035.

Til gengæld fylder begrebet "en fair omstilling" en del i rådets analyse.

For det kan ikke undgås, at kommende klimatiltag "bliver mere borgernært", mener Peter Møllgaard.

- Nu er vi cirka nået til 50 procents reduktioner sammenlignet med 1990 - så vi er halvvejs, kan man sige. Men vi har taget mange af de reduktioner, der ikke er særligt borgernære med nogle få undtagelser. Meget har foregået langt væk.

- Nu begynder det at rykke tættere på borgerne, og derfor er det også vigtigere, at politikerne overvejer det, vi kalder en fair omstilling. At den opfattes retfærdig af forskellige grupper. Det er på tværs af geografi, generationer og indkomstniveauer, siger han.

Peter Møllgaard nævner som eksempel, at det kan få betydning for borgere, hvor gaslagre placeres, hvis anvendelsen af klimateknologien CCS, fangst og lagring af CO2, øges.

Også placeringen af solceller og vindmøller samt forandringer i landbrugserhvervet og naturen nævnes som eksempler.

Det er derfor vigtigt, at politikere ved siden af klimatiltag overvejer, hvordan borgere, der føler sig udsat, eventuelt kan kompenseres, og hvordan det kommunikeres til borgerne, lyder det.

I analysen peger Klimarådet også på steder, hvor de næste reduktioner kan findes, alt efter hvilket reduktionsmål der vælges.

Her nævnes blandt andet øget udtagning af landbrugsjord og omstilling af husdyrproduktionen i landbruget.

Regeringen er endnu ikke kommet med sit bud på et dansk 2035-klimamål.

/ritzau/