Inflationen stiger til det højeste siden 1982

10. OKT 2022 • 08:10ERHVERV/POLITIK

I september ramte inflationen ti procent, hvilket er det højeste i 40 år, viser tal fra Danmarks Statistik.

I september var priserne ti procent højere end i samme måned i 2021.

Det viser en opdatering af forbruger- og nettoprisindekset hos Danmarks Statistik.

Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982. Her var stigningen 10,1 procent, skriver statistikbanken.

Udviklingen i forbrugerpriserne kendes også som inflationen.

Den beskriver den udvikling, der sker i de priser, som forbrugerne møder i detailhandlen. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge.

Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne - ikke kun hvis stigningen er på en enkelt vare eller tjeneste.

Inflationen har været kraftigt stigende i 2022. I august lå den på 8,9 procent, hvilket ikke var set siden januar 1983.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT