Fleksibilitet kan blive en udfordring i overenskomstforhandlinger

Lønmodtagerne vil have mere fleksibilitet, men arbejdsgiverne vil helst ikke forringe arbejdsudbuddet.

Det vurderer Nana Wesley Hansen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet.

- Der er et ønske fra lønmodtagernes side om mere fleksibilitet i arbejdslivet. Det er fleksibilitet for de bredere grupper af lønmodtagere, som ser ind i et langt arbejdsliv, og som har forsørgelsesforpligtelser over for børn og ældre familiemedlemmer, siger hun.

Samtidig er arbejdsgiverne optaget af, at manglen på arbejdskraft ikke må stige. Og de vil ifølge Nana Wesley Hansen have meget svært ved at gå med til noget, der vil forringe arbejdsudbuddet væsentligt.

Mandag bliver forhandlingerne på industriens område officielt skudt i gang, når Dansk Industri og CO-industri holder pressemøde i Industriens Hus klokken 11.00.

Aftalen på industriområdet kaldes også for et gennembrudsforlig, fordi det sætter den økonomiske ramme for de efterfølgende overenskomster, som skal forhandles.

Ud over fleksibilitet, forventer Nana Wesley Hansen også, at løn bliver et centralt emne ved forhandlingsbordet.

Her vil lønmodtagerne gerne have en fremgang i reallønnen, der er stor nok til at indhente noget af den fremgang, som gik tabt under inflationsårene.

Der blev senest forhandlet overenskomster på det private område i de første måneder af 2023. Dengang var inflationen høj, og de økonomiske udsigter var noget mere usikre, end de er i dag, påpeger Nana Wesley Hansen.

Inflationen i Danmark er opgjort til 1,6 procent i november 2024. Til sammenligning var den 8,9 procent i november 2022.

Og med en lavere inflation skal der en lavere lønstigning til at give en reallønsfremgang.

Derfor er der ifølge Nana Wesley Hansen meget, der taler for, at lønmodtagerne får en fremgang i reallønnen. Men økonomisk usikkerhed kan være med til at lægge en dæmper på stigningen.

- Arbejdsgiverne skal også kunne se sig selv i aftalen, og det er ikke alle virksomheder, det går lige godt for. Desuden er der nogle usikkerheder i form af Donald Trump, som potentielt kan starte en handelskrig, og afmatning på det tyske marked, siger Nana Wesley Hansen.

Men selv om der er uenigheder og forskellige udfordringer, vurderer hun, at risikoen for konflikt er lavere end i 2023.

Der kan opstå konflikt, når en overenskomst er udløbet, og der endnu ikke er en ny på plads.

Så længe overenskomsten gælder, er der fredspligt. Det betyder, at parterne har forpligtet sig til ikke at strejke eller lockoute.

/ritzau/