FAKTA: Sådan findes de nye folketingsmedlemmer

Det har stor betydning, hvordan partierne vælger at stille deres kandidater op, når stemmerne skal tælles.

Det sker, når de personlige stemmer er talt op over hele landet.

Der skal vælges 175 folketingsmedlemmer blandt over 1000 kandidater. Dertil kommer yderligere fire mandater fra Grønland og Færøerne.

Her kan du læse om, hvordan de enkelte partier har valgt at stille deres kandidater op, og hvad forskellen er på de forskellige opstillingsformer.

* Et parti kan opstille sine kandidater sideordnet eller kredsvis. Sidstnævnte kan kombineres med partiliste. Det benytter Enhedslisten og Frie Grønne sig af.

* Ved sideordnet opstilling opstiller partiet flere kandidater i hver opstillingskreds (dog ikke nødvendigvis i alle). Det er som hovedregel de personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt.

* Ved kredsvis opstilling opstiller partiet én kandidat i hver opstillingskreds. Samtlige partistemmer i en opstillingskreds tilfalder partiets kandidat i kredsen. En kandidat kan være opstillet i én, flere eller alle opstillingskredse i storkredsen. Her spiller de personlige stemmer som hovedregel ingen rolle.

Teoretisk vil en kandidat kunne "sprænge" partilisten, hvis vedkommende får tilstrækkeligt med personlige stemmer. Det er dog meget vanskeligt.

Når der er sideordnet opstilling, er de personlige stemmer næsten helt afgørende. Valgmatematik kan dog betyde, at en kandidat får tildelt flere partistemmer og derfor bliver valgt på bekostning af en partifælle, der har fået flere personlige stemmer.

Den situation blev det efter en ændring af valgloven i 2017 muligt at undgå ved et folketingsvalg, hvis man opstiller sideordnet.

Ændringen af valgloven fik den betydning, at partierne kan beslutte, at partistemmer ikke længere skal indgå i regnestykket. Det har de fleste partier valgt.

Det er altså kun de "rene" personlige stemmetal, der afgør, hvem der vælges. Det kaldes "valg alene på personlige stemmer".

Ændringen af valgloven betød også, at partierne ved sideordnet opstilling kan prioritere rækkefølgen af kandidaterne. De behøver ikke længere stå i alfabetisk rækkefølge.

Det er stadig de personlige stemmer, der er afgørende. Men ved at prioritere rækkefølgen af kandidater på stemmesedlen kan partiet fortælle vælgerne, hvem det helst ser valgt. Det kaldes "prioriteret sideordnet opstilling".

Rækkefølgen af kandidater må gerne være forskellig i de enkelte opstillingskredse i storkredsen. Der er 92 opstillingskredse fordelt på 10 storkredse.

Her oplistes, hvilken opstillingsform, de 14 partier, som stiller op til Folketinget, har valgt.

Prioriteret sideordnet opstilling uden valg alene på personlige stemmer:

* VENSTRE.

Prioriteret sideordnet opstilling og valg alene på personlige stemmer:

* SOCIALDEMOKRATIET.

* RADIKALE.

* KONSERVATIVE.

* NYE BORGERLIGE.

* SOCIALISTISK FOLKEPARTI.

* LIBERAL ALLIANCE.

* DANSK FOLKEPARTI.

* ALTERNATIVET.

* MODERATERNE.

* DANMARKSDEMOKRATERNE.

* KRISTENDEMOKRATERNE.

Stiller op kredsvis med partiliste:

* ENHEDSLISTEN.

* FRIE GRØNNE.

Kilder: Partierne, Altinget, Ritzau, Indenrigs- og Boligministeriet.

/ritzau/