Færre tvivlere kan øge stemmeprocenten ved valget

Flere har besluttet sig tidligere, end de plejer. Det kan trække valgdeltagelsen op, vurderer forsker.

Men siden 2011 er valgdeltagelsen faldet fra valg til valg, og i 2022 endte den på 84,1 procent.

Og beder man valgforsker Kasper Møller Hansen komme med et bud på, hvor den lander denne gang, er han som udgangspunkt pessimistisk.

Han ser dog et stort lyspunkt i, at mange vælgere i højere grad end ved tidligere valg allerede har besluttet sig for, hvad de vil stemme.

- Antallet af vælgere i meningsmålingerne, der endnu ikke har besluttet sig, har valgkampen igennem ligget lavere end på samme tid ved de seneste valg. Det tyder på, at danskerne i højere grad har taget stilling, og det peger i retning af højere valgdeltagelse.

- Det kan hænge sammen med, at vi har haft et kommunalvalg for ikke så længe siden, og at mange måske allerede fandt deres parti der, siger han.

Kasper Møller Hansen noterer sig også, at den politiske debat har været præget af meget konkrete emner.

Drikkevand, benzinpriser og formueskat har måske været nemmere at forholde sig til end mere abstrakte politiske diskussioner.

Når han alligevel tror, at valgdeltagelsen kan falde med op mod ét procentpoint, skyldes det den naturlige udskiftning i vælgerkorpset, der får de mest trofaste vælgere til at falde fra.

- Demografien vil med stor sandsynlighed også få negativ indflydelse på valgdeltagelsen denne gang.

- 68-generationen har traditionelt været den, der har stemt flittigst igennem tiderne. Dem bliver der færre og færre af, og de bliver afløst af generationer, der ikke stemmer i lige så høj grad, siger han.

Kasper Møller Hansen ser også tilbage på en valgkamp, der har været relativt fredelig uden den store dramatik.

- Der ville formentlig være flere, der ville stemme, hvis der havde været større slagsmål mellem partierne og partilederne, men det er til en vis grad udeblevet.

- Vi har haft to statsministerkandidater, der repræsenterer den samme regering, og ingen af dem har helt villet afvise at fortsætte samarbejdet. Derfor har det ikke været en klassisk præsidentvalgkamp.

- Der har på mange måder været tale om en "feel good"-valgkampsdækning, hvor TV 2 blandt andet har sendt partilederne på højskole og til vælgermøder, hvor de har kunnet sidde og snakke med publikum.

- Selv om det er meget sympatisk, er det ikke befordrende for interessen for valg, konstaterer forskeren.

Et sidste forhold, der kan få betydning for stemmeprocenten denne gang, er vejret.

- Hvis det står ned i stænger, kan særligt de unge finde på at blive hjemme, fordi de ikke gider blive våde.

- Men april er en af de måneder, hvor det regner mindst, og samtidig er der formentlig heller ikke mange, der bliver fristet af at tage til stranden, hvis solen skinner. Så vejret kunne meget vel blive en medspiller denne gang, lyder vurderingen fra Kasper Møller Hansen.

/ritzau/